Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.
481
menneske incl i det ene øre paa den samme side, hvor det syge
oie er; da bliver hesten frisk.
Bliver en hest syg, saa siger man, at den har tussen. Man
skal skyde over den med en rifle, som har hængt i en stue, hvor
et lig har ligget. Hjælper ikke dette, saa hænger man en mængde
tussemærker omkring hesten.
Bløder man næseblod eller mister man blod paa anden maade,
maa hundene ikke komme til at slikke blodet, thi da bliver de
saa slemme til at bide, at ingen kan gaa uskadt forbi. Faar
andre dyr menneskeblod, bliver de syge. Derfor bør saadant blod
hvælves under gulvet i et hus eller brændes op.
Dersom en sau eller ko bliver syg i benene, fører man den
paa en græsvold og skjærer i torven med en kniv rundt om
foden; den lille torve tages op og sættes paa nogle kjæpper, og
saa er sygdommen forsvunden.
Overtro Olli finner. Troen paa finnernes trolddomskunst
har holdt sig længe i Nordland, og den omstreifende fin har
kunnet glæde sig over mangen gave, som han fik af
bondekonerne for ikke at volde ulykke paa folk eller fæ. Finnen var
frygtet for sin trolddom og gand. Fik han ikke det, han tiggede
om, hændte der et eller andet, som man helst vilde være fri.
Nogle finner krævede bjørneskat, skjønt de ingen bjørn skjød;
fik de intet, saa rev bjørnen sauerne ihjel, eller ogsaa tog ørnen
og rævene lam, eller man fik en plagsom sygdom at drages med.
De evner, som tillægges finnerne i Nordland, er da først
den at kunne give efterretning fra fjerntliggende steder, idet de
sætter sig selv i ekstase eller tilstand af henrykkelse, videre
kan de sætte ondt paa folk og fæ, sætte gand, videre kan de
skaffe føieiig vind eller volde uveir, gjøringsveir, gjenfinde tyve
og slaa øiue ud paa dem.
Oprindelsen til benævnelsen gand er omtalt i beskrivelsen af
Finmarkens amt (bind II, pag. 268 ff.). Ganör er et norsk ord,
ikke et finsk, og betyder egentlig stage eller kjæp, men bruges
især om det middel, som den troldkyndige sendte afsted i sit
ærinde, eller om den ham, som den troldkyndige iførte sig, eller
paa hvilken de red, naar de skulde afsted til fjerne steder.
Finnernes troldkyndighed er omtalt i Finmarkens amts
beskrivelse. Medens de selv ligger som livløse, kan de ved hjælp
af gand fare til fjerne steder, hvor oplysning skulde søges.
Denne forestilling er vel kjendt i Nordland. Naar en
troldkyndig fin gav efterretning 0111 tilstande og begivenheder fra
langt bortliggende steder, bragte han til bevis ofte en af
vedkommende kjendt gjenstand derfra, som en ring, en nøgle o.s.v.
Fortællingerne derom er mange. I gammel tid bragte han sig
31 — Nordlands amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
