Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGN1.
499
hed; thi bad han Bøddelen skynde sig at hænge ham, og gik
frimodig til sin Død. Vide Jonas Rasmus i Kong Hagbarts
Historie.
Paa samme Engel Øe er en Gaard Hage-vog, saa kaldet
deraf, at Kong Haagen fra Vaage, Hagebors Fader, did kom med
sine Skibe, overrumplede og ødelagde Engel Øens Næsse Konge.»
Schøning beretter i Norges historie, at ogsaa nu om dagen
fører bemeldte holme samme navn, og man viser ei langt fra
bemeldte Steig eller Stegen et sted, kaldet Signelills sal.
Kraft skriver:
«Ifølge Islands Landnamabok skal paa denne gaard, Stegen,
have boet den kong Sigar, hvis datter Signe havde den bekjendte
sørgelige kjærlighedshistorie med den norske prins Hagbarth, der
kostede dem begge livet. En holme paa gaarden forer endnu
navn af Hagbarthsholm.»
Flere steder paa gaarden Steigen minder om Ilagbardssagnet,
skriver O. Nicolaissen. Nær kirken er den store gravhaug
«Si-garshaugen» ; en vold opunder fjeldet kaldtes Signelilsalen;
nedenfor gaarden ligger Hagbardsholmen, som ved fjære sjø er
landfast med Engeløen. Her blev Hagbard hængt, medens »Signe oppe
paa volden Signelilsalen satte ild paa sit jomfrubur.
Hemingen. I Vefsen har der bevaret sig sagn om
Hemingens skier. Et af disse sagn gjengives saaledes i Daaes
«Bygdesagn».
Hemingens skier. I Vefsen kirke er der paa døren anbragt
en jernring, som kaldes ringen til Hemingens ski. Engang gik
Hemingen saa hurtig paa sine skier, at hans hund, som skulde
følge ham, först kom frem tre dage efter sin herre. Derfor siger
man endnu i bygden om folk, som ikke kan holde følge med
sine medreisende: «Du farer som Hemingens hund.»
Noget fyldigere er sagnet meddelt i bladet «Fedraheimen»
for 1881. Sagnet, som det der gjengives, er meddelt tidligere
under «Sprogprøver» (bind II, pag. 281).
I denne form har sagnet faaet et magisk element.
Hemingens ski var laget saaledes, at de, naar han spændte dem paa,
gik af sig selv over land og strand, bråt og fladt, uden at
standse, før han selv vilde.
Dette sidste motiv har sagnet tilfælles med en række
nordenfjeldske folkesagn om saakaldte kvikski, det er levende ski,
ski med overnaturligt liv. Af denne sagngruppe er
Stjordals-sagnene om «Fløt Fløan», mest kjendt. Fløt Fløan har sit navn
af Fløt, som er det gammelnorske fljötr, snar, rask, deraf at han
havde slige ski. Sagnet om Fløt Fløan er meddelt i O.S.Hansens
«Bygdefortælling» fra Tydalen og i «Fedraheimen» 1878.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
