- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
504

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

504 *

NORDLANDS AMT.

barede sig da, og trak Heming til sig; han vilde ikke, at kong
Harald skulde svare for hans død. Han skulde blive vidne til
Haralds død, men han vilde slet lønne sin redningsmand, om
han der viste sig virksom. Heming kom tilbage til Torgar, men
reiste saa til England og gjorde en valfart til Rom, vendte saa
tilbage til England og blev vel modtaget af kong Jatvard
(Edvard).

Det heder i Hemingstaatten, at Heming blev i England, og
at han i slaget ved Stanfordbro med en pil mærket Harald
Haardraade uden at dræbe ham. Englænderne lærte paa den
maade den norske konge at kjende og dræbte ham.

Den norske og den færøiske folkevise om Heming er nylig
studeret af en svensk lærd, O. Klockhoff. Han mener, at den
færøiske vise er digtet paa grundlag af sagaen om Heming, og
at den norske vise er en aflægger af den færøiske. Dette kan
af flere grunde ikke være rigtigt, som ogsaa Axel Olrik mener.
Den norske vise er vistnok overført til den norske nybygd paa
Færøerne, men færingerne har senere udfyldt og delvis omdigtet
visen efter sagaen.

Efter den norske vise hører kong Harald kjæmpen Heming
omtale som idrætsmand og reiser for at maale sig med ham.
Aslak søger at gjemme sin søn, men Heming møder frivillig.
Først er der væddeskydning med bue, begge er ypperlige skyttere,
og 15 pile efter hverandre mødes med oddene. Da kong Harald
ikke kan beseire ham, paalægger han ham at skyde en valnød
af hovedet paa hans broder. Heming gjør det, halvparten af
valnødden ligger igjen paa broderens hoved; men han har taget to
pile ud. Hvis han havde skudt sin broder, «saa ha denni sama
blanke pili igjenom deg, Harald, silt rent».

Saa paalægger kongen ham paa ski at staa ned et ufarbart
•fjeld. Heming gjør det og griber i farten kongen i akslen, «saa
nasanne gruvla i jor».

Saa skal Heming udstaa en svømmekamp med kongen, som
griber sin kniv og tænker paa at dræbe ham; men Heming tager
kniven fra ham og kaster den og hugger saa af kongens haand
og fod. «Slig gjør kongens karer, naar vi skjærer kongens klær,»
siger han.

Det sidste vers lyder saaledes:

Heming stige paa. eikeskio
renner han nor ive heie,
alle spyr, men ingen veit
liori den drengen var heime.

Hele digtet har dette omkvæd:

Herning unge han kunde paa skio renne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free