Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGN1.
509
han sin bue og fældte ham, løb saa tilbage til Uri, hvor han
fortalte, hvorledes alt var gaaet til.
Næsten paa samme tid, som Tellsagnet kommer op, møder
vi sagnet i en geistlig omarbeidelse i et af middelalderens
berygtede inkvisitionsværker, den saakaldte Mallens Maleßcarum,
«Heksehammeren», skrevet omkring 1490.
Fortællingen dreier sig her om en bueskytter ved navn
Punker fra Rohrbach ved Heidelberg. Som løn for tre gange at
have skudt paa krucefikset havde han af djævelen faaet evnen
til hver dag at gjøre tre skud, som ikke feilede. Forat sætte
hans færdighed paa prøve, befalede en adelsmand ham at skyde
en mynt fra hans egen søns hoved. Punker vilde gjerne slippe,
han var ræd for, at djævelen skulde gribe denne leilighed til at
lure ham, men han maatte til, og skjød ogsaa mynten bort fra
hovedet paa gutten uden at gjøre ham skade. For skuddet
havde han stukket en anden pil i sit kogger, og da han blev
spurgt hvorfor, svarede hau, at dersom djævelen havde snydt
ham, og barnet var blevet dræbt, vilde han have sendt den
anden pil gjennem ham, som havde tvunget ham til at gjøre
skuddet.
Som det sees, svarer Punkersagnet nærmest til fortællingen
i Didrik af Berns saga om Egill; forskjellen ligger næsten
udelukkende i den geistlige omdigtning. Paa den anden side er der
intet til hinder for, at sagnet 0111 Punker ligefrem kan være en
lokalisation med kirkelig anstrøg af sagnet om Tell, som hører
hjemme i nabolandet.
Til omtrent samme tidspunkt (1472) henlægges ogsaa et
holstensk sagn om Henning Wulf, en af ditmarskernes anførere
under et oprør mod kong Christiern I. Henuing var høvedsmand
i Marsken og havde ord for at være en udmærket skytter; han
havde allerede engang skudt et æble fra hovedet. af sin son, da
Christiern paa en reise gjennem Marsken befalede ham at
gjentage skuddet. Henning traf æblet, men han havde stukket en
anden pil i munden, og da kongen spurgte, hvem den var bestemt
for, svarede han: «For Eders Majestæt, hvis jeg havde truffet
min søn.» Saa blev han fredløs. Efter en anden version af
samme sagn blev Henning fanget under et oprør og bragt til
kongen. Kongen vidste, at han var en ypperlig bueskytter og
sagde, at dersom han kunde skyde et æble af hovedet paa sin
søn, skulde han blive fri. I en tredje version, som er henlagt
til en anden kamp i Holsten, er det en pære, som skal træffes.
Skjønt sagnet selv ikke synes optegnet før 1 798, er det dog
iitvivlsomt adskillig ældre paa stedet, eftersom der i kirken i
Wewelsfleth er et gammelt maleri, soui fremstiller den samme
eller lignende tildragelse: Paa en stor grøn plads staar en rid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
