- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
511

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SAGN1.

511

Balladen er frit oversat af Blicher:

»Her stander min søn — er kun otte aar —
Med æblet oppaa sin isse:
Et hundrede alen jeg fra ham gaaer,
Og æblet rammer tilvisse.»

’<L,ad være et saadant voveligt spil!»
Saa lod nu honningens tale —
«Thi rammer du ikke, jeg sværger dig til,
Du hænger, før sol monne dale!»

Men pilen splitter det æble itu,
Ei drengen fik mindste lyde.
Da raaber kongen: «Gud give du,
Ret aldrig paa mig skulde skyde!»

Man har som en mulighed gjættet paa, at motivet om
æbleskuddet er kommet til England fra sagnet om Tell, men det er
neppe troligt. Det synes at ligge nærmere at opfatte den engelske
version som en gjenklang af de nordiske sagn om Heming eller
Eindride, og det tør være af betydning, at balladen netop
henlægges til grændsetrakterne mellem Skotland og England, just
hvor nordisk bebyggelse var stærkest og senest mistede det
nordiske præg. Den større afændring motivet i balladen har
undergaaet, tyder ogsaa paa, at de gjennem aarhundreder har gaaet
fra slægt til slægt, udsat for afslibning og tillempning. Et minde
om det oprindelige forhold tør dog ligge i kongens ønske: «Gud
give du aldrig maa skyde paa mig!» Dette ønske forudsætter
en tanke paa hævn, og at skuddet oprindelig er skytteren
paatvunget, om det end i balladen fremstilles som frivilligt.

Men sagnet om mesterskuddet møder ogsaa paa en ganske
anden kant. Under sine vandringer i 1839 i russisk Karelen
hørte Castrén sagn 0111 gamle grændsekampe og røvertog mellem
finlændingerne og russerne. Om et sligt røvertog fortælles
følgende : Røverne plyndrede en landsby og førte fangen med sig
en gammel mand, som de længe havde hadet og forfulgt. De
slæbte ham langs stranden af en sjø; han yngste 12 aars gamle
son fulgte efter dem paa den anden side af sjøen og truet med at
skyde dem, hvis de ikke slåp faderen løs. De haanede ham og for
kun haardere frem mod faderen. Men tilslut sagde de, at de
skulde give den gamle fri, hvis gutten med et pileskud kunde
kløve et æble paa faderens hoved tvers over sjøen. Gutten
modtog forslaget, og faderen gav ham det raad: «Løft din haand,
sænk den anden, for vandet drager pileti til sig.» Æblet faldt
ned af faderens hoved i to stykker.

I Aasele Lappmark er i 1885 optegnet et sagn: «Huruleis
lapparne blefvo fria från krigstjänst.» I dette naive og i mange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free