Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGN.
1 den gamle Gutasaga fra omkring 1300 fortælles, at
Gotland fra først af var et sligt huldreland. Det heder der:
Gottland blev forst fundet af en mand, som hed t»jél var.
Da var Gottland et sligt alveland, at det sank om dagene og
var oppe om nætterne, men han bragte ild paa landet, og siden
sank det aldrig.»
Endnu taler de gotlandske fiskere om «flåig-land» eller
smørland, som lokker dem ud af leden, efter sin oprindelige
betydning huldreland, men nu brugt om hildring.
I regelen bringes disse huldreøer for dagens lys ved hjælp
af ild eller staal, stundom ogsaa ved korsets tegn. Ifolge en
gammel folketro hevner de usynlige væsener, som bor paa disse
lande, sig paa enhver, som prøver at løfte øen op i dagen.
Almindeligst heder det, at vedkommende menneske bliver til sten,
saasnart staalet eller ilden berører huldrelandet. Derfor har folk
havt en sky for personlig at bringe staal eller ild paa disse øer.
Oftest sker landvindingen derfor ved hjælp af et husdyr,
en hest, en okse eller en gris, som tilfældigvis har fundet vei
til landet. Dyrets hyppige fravær bliver bemærket af eieren,
som saa binder staal fast paa det.
Fra Jylland har man et par saadanne sagn. Det ene
gjælder øerne Øland og Gjøl i Limfjorden. Gjøl har længe været
befolket, men ikke Øland. En mand boede i Knudegaardene, og
han havde en sugge, som hver vaar blev borte, men ud paa
sommeren kom igjen med et helt kuld grisunger, men ingen
vidste, hvor den kom fra. Saa en vaar, da det led til den tid,
den pleiede stryge sin vei, bandt manden en kniv paa den, og
kort efter fik han se en vakker ø med bøkeskog, som var
kommet op af havet. Han blev den første eier af Øland.
Det andet sagn knytter sig til Bodum, anneks til Ydby.
Bodum var i gamle dage helt omflydt af vand. Der boede trold
og ellefolk og saadant noget skidt, før der blev kristendom til.
Stadig laa der taage over øen. Saa hændte det engang, at der
blev en hoppe og et føl borte for en mand i Ydby, og der var
ikke spor af dem nogetsteds. Da faldt folk paa at se, hvad der
kunde være bag dette vandet, hvor der altid var taage.
Eftersom de roede, lettede taagen, og da de kom til land paa
ostsiden, blev der fuldt dagslys, for nu blev landet betraadt af
kristne mennesker. Der fandt de hoppen og foliet. Fordi
landet blev fundet med baad, kaldte de det Baadum.
Sagn af denne art er imidlertid forholdsvis sjeldne ved
Danmarks og Sveriges kyster. Ved Norges lange kyststrækning
optræder de forbausende hyppig.
I Tautra kloster var i gamle dage et billede, som forestillede
en purke med en saks om halsen. Purken er netop kommet
33 — Nordlands amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
