Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522 *
NORDLANDS AMT.
sen), for da er det for bestandig forbi mellem os.» Gutten slog
til. Gamlen vilde snart til Bergen i anden stevne, og skulde
hente ham paa hjemveien. «Bliv nu med Guri ; hun viser dig,
hvor du skal ligge, for nu er du manden paa gaarden.»
Om hosten kom en ny jægt udenfor gaarden, hvor
høvedsmanden tjente. Han roede i mørkningen ud til jægten og kom
ikke igjen; baaden lians drev op i fjæren.
I mange aar efter saa man i Mefjords kirke paa Senjen en
finklædt mand komme ind og sætte sig nærmest døren. Straks
efter prækenen gik han. Engang afbrød præsten sin præken og
gik ned for at tale til ham, men trappen til prækestoler gik
istykker under præsten; han faldt og slog sig i svime.
Saa kom en ny præst til Mef jord, som havde studeret i
Wittenberg. Han gav klokkeren befaling til at sætte kirkens
hellige kar foran kirkedøren. Da manden skulde gaa ud, blev
han staaende som fjetret, og i det samme lyste præsten
velsignelsen. Med et skrig faldt han om; klæderne hans faldt af
ham og forsvandt, saa man maatte tulle ham ind i et baadseil.
Da han kom til sig selv igjen, raabte han: «Guri! Mine fem
sønner!» Han tog tilfjelds indover Senjen, og i Kløven gik han
ombord i en jægt, som skulde sydefter.
Paa den gaard paa Helgeland, hvor han tidligere var, fandt
man en ældre mand død ude paa trappen; paa den venstre
arm var et kjendeligt modermærke, som viste, at det var liget
af den gut, som blev borte for mange aar siden med den
fremmede jægt.
Skjønt sagnene om skarvene paa Utrøst og tuftefolket paa
Sandflesa ikke vides optegnede før i midten af det 19de
aarhundrede, er der ingen tvivl om, at de er ældgamle i Nordland.
Allerede Kraft omtaler en gammel vise- i Petter Dass’s
manér, altsaa fra det 18de aarhundrede, med en skildring af en
udenfor Trænen liggende mystisk o, Sandflesen kaldet, med
fiskerige kyster og fuld af alleslags vildt.
I de to sagn hos Asbjørnsen forekommer ogsaa flere træk,
som indirekte vidner om sagnenes ælde. Naar saaledes Isak
spørger huldrekallen, hvilken kos han skulde holde for at komme
til Utrost igjen, og den gamle svarer: «Bent efter skarven, naar
den flyver tilhavs, saa holder du ret kurs», saa minder dette
maaske om en tid ældre end kompassets, da de gamle
nordboere, som sagaerne beretter, under sine sjofærder pleiede at
styre efter ravne, som de slåp løs.
Men til en endnu langt fjernere liggende tid henføres disse
sagn ved en mærkværdig overensstemmelse med prosaindledningen
til eddakvadet Grimnesmål. Her fortælles om en konge, som
havde to sønner, Agnar og Geirrød, Agnar 10 aar og Geirrød 8 aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
