Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGN1.
529
var der ikke nogen leilighed til at slippe bort, saa han var ikke
fængslet. En dag kom lensmanden og bad ham være med paa
fiskeri. Manden sagde, det var det samme, hvad han tog sig
for, og blev med. Der var seksten baade ilag, og det var godt
veir. Paa fiskeklakken bed fisken godt, og manden trak op en
marmæl, men ingen anden end han selv saa den. Han tog sin
kofte af sig, tullede den om marmælen og kastede den saa
ud i sjøen. Kameraterne spurgte, om han var gal, som kastede
koften ud. Han sagde, han snart ikke trængte til nogen kofte,
og han kunde gjøre med den, som han vilde. En stund efter
kom marmælen op og raabte:
«Hør mig, du mand, som koften gav, tag af!» (ro iland).
Manden sagde da, at det var bedst at ro iland. Men
lensmanden spurgte, om han var rigtig i hovedet, som vilde ro iland
nu, da fisken bed godt og veiret var vakkert og stille. Om en
stund kom atter marmælen op og raabte:
«Hor mig, du mand. som koften gav, tag af, tag af!»
«Nei, nu skulde de ro iland,» sagde manden, men
kameraterne vilde ikke, for de havde ikke hørt det, som marmælen
sagde. Tredje gang kom marmælen op og raabte:
<Hør mig, du mand, som koften gav, tag af, tag af, tag af!
Straks trak han op snoret og begyndte at ro, og det øvrige
baadmandskab maatte føie ham, da han ellers kunde finde paa
at gjøre noget af hvert. De andre femten baade blev liggende
paa fiskeklakkerne. Snart røg det op med et forfærdeligt uveir,
og kun med nød og neppe kom lensmanden iland; til de andre
baade er senere ikke hort noget, for ingen, som var borte fra
land, kunde bjerge sig. Den dødsdømte blev benaadet til tak
for, at han havde frelst lensmanden.
Paa Hjellsand i Øksnes boede en mand, der fiskede paa
Breigrunden, og han trak en marmæl op paa angelen. Manden
gav ham sin kofte og tog ham med sig iland, hvor han satte
ham i sin fiskeskjaa Om natten og den næste dag blev der et
forfærdeligt veir; alligevel vilde marmælen ud til det sted, hvor
han var bleven fisket. Skjønt det var storm, lagde manden ivei,
og naboerne troede, at manden, som reiste paa sjøen i sligt veir,
var gal. Ude paa Hjell sandviken sagde marmælen :
Det larmer i fjeld, det brumler i hav,
Signe den mand, som koften gav.»
Et stykke ud paa viken slog marmælen op en skraldende
latter, og fiskeren spurgte, hvorfor han lo. Han svarede: «Fordi
ingen kjender den prægtige fiskeplads, som vi nu farer over.»
Han sagde da medene, og da de kom til det sted, hvor
marmælen var fisket, sprang han ud. Paa tilbageveien fiskede man-
34 — Nordlands amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
