Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EV KM Yli.
En anclen af de af Hcrvieux meddelte latinske fabler har
denne form:
Katten og ræven traf hverandre og saa gik de sammen over
en slette. Da de kom til en hvidtjørn, hvilte de der og begyndte
at tale sammen. Da siger katten til ræven: «Hvordan vilde du
klare dig, hvis jægerne pludselig kom med sine hunde’?» Den
svarede: «Jeg har mange kunster og paafund. Desuden har jeg
ogsaa med mig en sæk fuld af udsøgte hjælpemidler, som jeg
bruger i ulykken.» «Da er det ikke heldigt for dig at være
sammen med mig, som kun kan én kunst, den at klatre op i et
hoit træ, hvor mine fiender ikke kan naa op,» sagde katten.
Medens de talte sammen, kom pludselig jægerne med hundene.
Katten klatrede op i tornebusken, og hundene satte efter ræven
og begyndte at rive i skindet. Da raabte katten: «Luk op, luk
op sækken med hjælpemidlerne og klar dig med dine kunster.»
Men ræven svarede: Nu vilde jeg hellere have din ene kunst
end alle mine kneb.»
En tredje af Hervieux’s fabler beretter:
En kat og en ræv mødte hinanden paa en slette under en
tornebusk; de hilste paa hinanden og sluttede lag. Saa sagde
katten til ræven: «Kan jeg stole paa dit venskab; hvordan vil
du hjælpe mig, hvis det trænges?» Ræven svarede: «Jeg kan
HO kunster, og desuden har jeg en sæk fuld; med dem kan vi
hjælpe os, hvis vi kommer i fare. Men jeg vil ikke nogensinde aabne
sækken, førend alle de andre har svigtet. Jeg ved altsaa, at intet
vil kunne skade os, naar vi er beskyttet med saa mange kunster.»
Da katten hørte det, sagde den: «Vi to kan ikke holde lag.
For jeg har kun én kunst til at redde livet med. Medens de
talte saaledes, kom to harehunde med god sporsands, og de lugtede
ræven og lob henover sletten mod den. Da siger ræven til katten:
Hvorledes tror du, jeg vil bære mig ad som bedst?» Katten
svarede: «Jeg kan nok klare mig, men jeg ved ikke, hvad raad
jeg skal give dig.» Saa gjorde den et hop og sad sikkert i
tornebusken. Men ræven undgik en tid lang hundene, som var efter
den, ved at løbe rundt tornebusken. Da siger katten: «Nu maa
du ved Gud ikke spare paa sækken længere.» Senere, da hundene
havde taget ræven, sagde katten : «Løs bare sækken, for nu
eider brug for den.» Men ræven svarede: "Jeg har sparet altfor
meget paa sækken. Derfor vilde din ene kunst nu være mig
kjærere, hvis jeg kunde den.» Katten siger da: «Det er sandt,
som det siges: naar ræven kommer i stor fare, saa narres den
lettest og fanges lettest.»
Fra de samme kilder er fabelen gaaet over i et spansk værk,
Kattebogen (Libro de los gatos), som er affattet omkring aar 1300.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
