Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 *
NORDLANDS AMT.
stændig, hvad de sagde; han søgte da at hjælpe sig paa den
maade, at han bed i den ene ende af skindet og tøiede den
anden med klørne, og idet han satte sig støt paa sædet,
prøvede han al sin kraft paa skindet. Som han nu paa denne
maade af al magt strævede med dette usømmelige arbeide, glap
tænderne saa voldsomt fra skindet, at han slog skallen op imod
muren, for saa fremover murkanten og ramlede ned med slig
larm og brag, at Anselm syntes det var, som om hele kirken
skulde ramle sammen. Ved dette syn blev han meget fornøiet,
fordi han hjertelig undte fanden denne fart. Og da han paa
det tidspunkt ikke passede saa nøie paa sig selv, saa beherskede
han sin munterhed mindre, end der passede sig endog for en
verdslig mand; han slog begge hænderne høit sammen, brast ud
i høi latter og forsømte gudstjenesten, idet han løb i fuld fart
ned efter kirken.
Da ingen af de tilstedeværende kunde forstaa grunden til
dette, undrede alle sig overmaade meget over hans adfærd, da
han løb raabende i kirken som en gjøgler, medens han burde
tjene Gud sømmeligt med største andagt ved det hellige alter i
folkets nærværelse paa en saa hellig dag. Efterat dette syn var
forsvundet, kom Anselm til sig selv og syntes, at det var rent
galt, naar han tænkte paa, hvad han havde gjort, paa stedet og
tiden og de mango folk, som var tilstede.
Sagaen beretter saa, at Anselm angerfuld udførte den del
af gudstjenesten, som siden paalaa ham, men da de andre gik
tilbords hos biskopen, blev Anselm behandlet med foragt, og han
skulde berøves det beneficium eller den løn, som var tilstaaet
ham. Han tog da sin tilflugt til sin trøster, den hellige jomfru
Maria, og bad i Mariakirken. Hun aabenbarede sig da for ham
og gav ham det skind, hvorpaa djævelen havde skrevet. Anselm
gik saa med dette til erkebispen, viste ham skindet og fortalte,
hvilke koner det var, som havde snakket. De negtede, saa længe
der ikke var noget brev paa det, de havde sagt, men da
skindet blev baaret ind og tydelig læst op for dem, bekjendte de,
gav sig under Guds ord og lovede Guds miskundhed, idet
de fik tilgivelse og frelsende forløsning for sine misgjerninger.
Derefter gav erkebispen Anselm igjen hans beneficium eller løn
og desuden sit særlige venskab.
Dette syn af djævelen, som skriver op navne og tøier skindet,
tillægges rundt om i Europa en hel række forskjellige helgener,
Beatus, Antonius, Brictius og den hellige Birgitta og mange andre,
ogsaa, lokalhelgener og bondehelgener.
Fra fortællingen i «Mariu saga» stammer sandsynligvis
følgende formning i den svenske «Järteckens bok» efter et
haandskrift fra 1385, meddelt i Klemmings «Klosterläsning»:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
