Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562 *
NORDLANDS AMT.
i kirken. Djævelen havde skrevet kohuden helt fuld og begyndte
derfor at strække den med tænderne, saa han kunde skrive op
flere. Men det glap for ham pludselig, og han stødte hovedet
saa fast imod væggen, at der faldt en tand ud for ham. Da
kunde Diter Bernhard ikke lade være at le. Men at han havde
leet i kirken, regnede den gode Gud for en stor synd. Da Diter
Bernhard kom hjem, vilde han igjen hænge sine klæder paa
sol-straalerne, men disse bar ikke længer klæderne, saa de faldt ned.
Derover blev han vred og vilde til gjengjæld spille den gode Gud
en streg. Han kastede brødsmuler ned i støvlerne, før han tog
dem paa; saaledes traadte han paa Guds gaver med fødderne.
Derfor blev han bortfort af en vogn i luften, og der farer han
for sin ondskabs skyld omkring endnu den dag idag.
En lignende fortælling gaar i Lausitz om en from mand,
som hed Heidut (Haupt, «Sagenbuch der Lausitz»). Han var en
flittig kirkegjænger og en stor beder, og han var blevet saa hellig,
at naar han tog kappen af sig i kirken, kunde han hænge den
paa en solstraale, uden at den faldt til jorden. Djævelen
studerede paa, hvorledes han skulde faa fingre i ham, og en søndag
viste han sig for ham med et bukkeskind, hvorpaa han skrev
navnene paa alle dem, som sov i kirken. Da han saa tøiede
skindet med tænderne, og det revnede, satte han op et saa
snurrigt ansigt, at Heidut brød ud i latter. I samme øieblik faldt
hans kaabe ned af solstraalen. Al hans fromhed var tabt paa
grund af denne syndige latter. Af ærgrelse levede han siden i
sus og dus, og tilslut kom djævelen og hentede ham i et vildt
drikkelag. Siden den dag spøger han hver nat paa heden ved
Pulsnitz og er hver nat med i den A’ilde jagt.
En noget anden version, som ikke er paavirket af Ditrik-sagnet,
meddeles af Knoop, «Volkssagen, Erzählungen und Marchen ans
Hinterpommern». Det er et folkeeventyr 0111 en gudfrygtig
gjæter:
Han gjætede omhyggelig sin buskap, men i kirke kom han
aldrig. Hans gudstjeneste bestod i, at han hver eneste dag
hoppede over en dyb grøft; et sprang gjorde han for sig selv og to for
Gud. Folk trængte ind paa ham og vilde have ham med til kirke,
og tilslut fulgte han. Veien gik rundt en sjø, men gjæteren tog
benveien ret over sjøen, uden at synke saa meget som en tomme
ned i vandet, saa fri var han for synd. I kirken hørte han
andægtig paa prækenen, men ret som det var, fik han bag
prækestolen øie paa en mand med en stor kohud, og paa den skrev
han op alle, som sov eller snakkede sammen i kirken. Da huden
var fuld, før navnene trøt, bed han i den med tænderne for at føie
den. Men tænderne gled, saa hans hoved smaldt mod prækestolen.
Da maatte gjæteren le, men i samme nu blev han skrevet op paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
