Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS AMT.
oprindelighed i forhold til det nordlandske. At det jydske sagn,
det geografisk nærmestliggende, viser tilnærmelse til den fulde
form, synes at bestyrke denne antagelse.
Først gjengives det estiske sagn, som stammer fra den gamle
svenske bebyggelse paa Dagø ved Estlands kyst. Sagnet er her,
som man vil se, sammenblandet med de vidt udbredte maresagn.
I «Eibofolke oder die Schweden auf den Kiisten Ehstland
und auf Runø» af Ruszwurni berettes:
Hos en familie paa Ker tell, nordlig paa Dagø, laa en gut i
sengen og kunde ikke faa sove, men han laa og græd og hulkede.
Hans fader blev da opmærksom paa et hul, som var boret i
væggen, og da man troede, at han laa saa urolig, fordi det frak
paa ham gjennem hullet, saa slog han en prop i det. Men da
fandt han i guttens seng en liden vakker pige, som havde
forstyrret ham i søvnen. Hun maatte nu blive i huset og arbeide
med de andre born; hun var ogsaa flittig og meget flink. Da
gutten blev voksen, tog lian hende til kone og flk to børn med
hende. En dag var han i kirke med konen og lagde da mærke
til, at hun lo under prækenen. Da hun ellers var meget alvorlig,
saa var dette paafaldende, og han spurgte hende, hvorfor hun
havde leet. Hun svarede: < Hvis du vil sige mig, hvorledes du
har faaet fat paa mig, saa skal jeg ogsaa fortælle dig, hvad jeg
har leet af.» Han lovede det, og saa fortalte hun: «Jeg saa
djævelen staa ved væggen af kirken, og der skrev han op paa
en stor hestehud navnene paa alle dem, som sov i kirken. Men
da huden ikke blev stor nok til at rumme saa mange navne, saa
søgte han at tøie huden og dunkede da flere gauge hovedet mod
væggen. Det lo jeg af.» «Nu vil jeg ogsaa fortælle dig,
hvorledes du er kommen i min magt,» sagde manden, og saa
berettede han, hvad hans fader ofte havde fortalt ham, og tog pluggen
ud af hullet. Men snar som en vind for hun da ud gjennem
hullet og kom* aldrig igjen.
Denne fortælling er i omløb ogsaa i Lifland.
Nær til denne estiske beretning slutter sig to fortællinger
fra Østerrige. Det er en «Wassermandel» (en slags nok) eller en
havfrue, som bliver fundet af folk og optaget i huset hos dem.
Der vokser nøkken op. Engang han er med i kirken, brister han
i latter, og da folk spørger, hvorfor han ler, fortæller han om
det samme syn af djævelen og hans store hud; men kort efter
forsvinder han for altid.
Det er tydeligt, at det er et lignende overnaturligt væsen,
som fra først af har optraadt i den danske version «Den leende
jomfru», skjønt sagnet her er blevet helt nationaliseret, og den
overnaturlige kvinde er opfattet som en ukjendt jomfru, om end
af et vist mystisk præg og med en viden, som gaar ud over
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
