- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
570

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

570 *

NORDLANDS AMT.

hvor der forte en bro over, og der var en vild elv dybt under
dem. De havde før gaaet en smal sti, nu kom de til en vid
slette med en god, bred alfarvei. Her var det sommer med de
vakreste blomster. De gik mod en høi aas langt borte. Da de
kom did, delte veien sig i en smal sti, som førte opover aasen,
og en bred vei gik omkring den. Den døde spurgte
Omtveit-manden, hvilken vei han vilde, de skulde gaa.

«Aa, det er vel bedst, vi holder os til den brede veien, den
anden ser bråt ud.» «Den brede vei fører til helvede,» sagde
den døde, «vil du være med mig, maa du gaa den anden.

Veien var glat og slem, saa Omtveitmanden havde
vanskeligt for at holde sig paa benene. Da de kom op, var der en
slette med et vakkert slot; der hørtes musik og sang, og der var
fuldt af glade folk. Følgesvenden gav Omtveitmanden at drikke
af en forgyldt skaal; noget saa godt havde han aldrig drukket
før. «Hvor længe mener du, du har været her?» sagde den
døde. «En liden stund,» var svaret. «Du har været her i
hundrede aar,» sagde den døde. «Hvert hundrede aar drikker
vi af glædens skaal.»

Kort efter kom den døde igjen med skaalen, og de drak.
Omtveitmanden mente paany, han havde været der en liden
stund, men den døde sagde, han havde været der hundrede
aar til. Det varede ikke længe, saa kom den dode igjen .med
skaalen og sagde: «Nu har du været her i 300 aar; hjemme er
alle dode for længe siden, og i tunet er vokset op en gammel
mosgroet ek; vil du komme til os, saa maa du først tilbage, og
jeg skal følge dig. Nu er det atter julekvæld,» sagde den
døde, «men naar du kommer hjem, saa skal du ikke bede 0111
andet end en god seng, læg dig i den og bed andægtig
Fadervor, før du sovner. Da han kom hjem, var det ingen, som
kjendte ham, og en mosgroet ek stod i tunet. Gamle folk havde
nok hort et sagn 0111 en mand paa gaarden, som blev borte paa
en julekvæld. «Ja, det er mig det,» sagde manden. De bød
ham mad og drikke, men lian bad 0111 en seng. Den fik han,
og han lagde sig straks og bad Fadervor. Senere gik de ind for
at se, om lian sov, og da var der i sengen en liden haug
med muld.

Langt fyldigere forekommer dette eventyr i den danske
folketradition; det danner her en hel theologi i billeder af de
hinsidige ting.

,T. Kamp fortæller i «Danske Folkeeventyr> :

Der var en gammel bonde, som lige før jul havde kjøbt
brændevin til jul, og paa veien hjem smagte han en gang
imellem paa indholdet i dunken, saa han blev lidt lystig. Det var
maaneskin, og lian gik over kirkegaarden ; her flk han øie paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0586.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free