Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572 *
NORDLANDS AMT.
manclen turde ikke røre sig fra stedet for møllestenen og den
voksende ild. Da tog dødningen ham ved haanden og sagde,
han skulde ikke være bange, han var ikke ond, derfor kunde
han frelses. Han havde syndet, men i letsind og i
drukkenskab. Derfor maatte han ogsaa slippe med denne straf, der var
intet mod helvedes kval. Møllestenen var Guds vrede over
synden, ilden under var syndens løn, den evige ild. Denne ild var
for de onde, som syndede af fri vilje og med forsæt. Manden
fulgte saa sin ledsager tilbage ad den mørke vei, til de stod paa
kirkegaarden, og manden lovede aldrig mere at haane de dode.
Han vandrede hjem til sin gaard, men her var alt
ukjende-ligt. Omsider fandt han doren, men det var nye ansigter, der
kom ham imode. Det kom da op, at han havde været borte i
saa mange aar, som linden havde skiftet blade.
Paa gaarden gik der sagn om, at manden paa gaarden for
tre hunderede aar siden var bleven borte.
Den gamle mand bad Vorherre, at lian vilde løse op for
ham. Men skjønt den gamle mand aldrig siden den dag var
ved helbred, levede han dog i flere aar og fik sit naadsensbrød
paa gaarden. Først da han var bleven saa sammensunken, at
han ikke var større end et barn, fik han ro i graven.
Nær overensstemmende med det danske eventyr hos Kamp,
er et eventyr fra sachserne i Siebenbürgen, meddelt af F. Miillrr
i hans Siebenbiirgische Sagen» :
En ung graver havde spist og drukket godt og fortsatte
arbeidet med sin grav, da han traf paa en skalle. Han begyndte
at lege med den og tilslut kastede han den med de ord: «Kom
til mig til kvælds idag kl. 8.» Til graverens forskrækkelse lød
det med dump stemme: Jeg skal komme. Han blev
ængstelig og ilede til præsten, som trøstede ham og beredte ham til
døden.
Klokken 8, da graveren skulde spise, gik døren op og ind
kom en vakker yngling med gult haar, hilste venlig, satte sig
tilbords, spiste fisk og vildt og drak af vinen. Han var munter
og talte saa indsmigrende, at graveren glemte sin angst og kun
ugjerne saa, at gjæsten gik. Men han blev igjen angst, da den
fremmede, idet han gik, sagde: «Imorgen skal du være min
gjæst; kom der, hvor du indbød mig.
Om morgen gik graveren igjen til præsten, som trøstede
ham og velsignede ham, og om aftenen vandrede graveren
langsomt til kirkegaarden. Da klokken slog 8, hørtes en lyd som
af nøgler, en dor aabnedes, og ynglingen fra den foregaaende
aften vinkede til ham, at han skulde folge. De gik langsomt
gjennem en lang gang; endelig saaes et lys langt borte, og da
de kom nærmere, stod de ved indgangen til paradis. Fra dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
