Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<332
NORDLANDS AMT.
sig og komme i kirkepynt som de andre, for han maatte være
med i kirken.
Ja, dødningen fulgte ham baade til kirken og fra kirken,
men da det led saa langt ud i bryllupet, at de havde taget
kronen af bruden, vilde han reise.
Efter gammelt kjendskab og venskab vilde brudgommen folge
ham til graven igjen. Som de gik til kirkegaarden, spurgte
brudgommen, om han havde seet mangt mærkeligt eller sligt,
som kunde være fornøieligt at vide. «Ja, det har jeg,» sagde
dødningen, «mangt og meget har jeg seet,» sagde han. — «l)et
skulde være artigt at se,» sagde brudgommen, «jeg skulde have
hu til at gjøre følge med dig og faa se det, jeg og,» sagde han.
— «Det kan du nok,» sagde dødningen, «men det kan komme til
at vare en stund, at du bliver borte.» — Det fik saa være, mente
brudgommen, og fulgte med igjennem graven. Men før de gik
ned i graven, tog dødningen og flækkede en græstorv af
kirkegaarden og lagde paa hovedet, af gutten. Det bar langt bort
igjennem stummende mørke, krat og morads, til de kom til en
stor, svær port, som lukkede sig op, da dødningen rørte ved den.
Indenfor den tog det ligesom til at blive lysere, i førsten som
maaneskin, men jo længere de kom, des lysere blev det. Langt
om længe kom de frem etsteds, hvor der var saadanne grønne
bakker med gildt, fedt græs, og der gik en stor buskap, som
drev paa og aad, men alt de aad, saa kjørene stygge, tomme
og usle ud.
«Hvad skal dette være for noget?» sagde gutten, som var
brudgom, «at de er saa magre og ser saa ilde ud, endda de
æder, som de havde betaling for det?»
«Det er en lignelse paa dem, som aldrig kan faa nok, om
de faar og skraber aldrig saa meget,» sagde den døde.
Saa reiste de langt og længere end langt til nogle
fjeldbei-ter, hvor der ikke var andet end bare knauser og skarvefjeld
med en og anden liden græsflæk iblandt. Her gik der en stor
buskap med dyr, som var saa fede og blanke, saa det skinnede
i dem.
«Hvad?» sagde brudgommen, «disse, som har saa ringe beite
og endda ser saa godt ud, hvad er det for noget?»
«Det er en lignelse paa dem, som er fornøiede med det
vesle, de har,» sagde dødningen.
Saa gik de langt og længere end langt igjen, til de kom til
et stort vand. Der var det saa lyst og saa blankt, at
brudgommen ikke taalte at se paa det. «Nu faar du sætte dig her du,
til jeg kommer igjen,» sagde dødningen, nu bliver jeg borte
en stund.»
Dermed reiste han afsted, og brudgommen satte sig ned, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
