Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR.
591
eventyr cr et finsk, som meddeles hos Qvigstad og Sandberg, «
Lappiske Eventyr»:
To unggutter havde slnttet den faste pagt, at hverken liv
eller dod skulde skille deres venskab. Saa dode den ene af dem,
og den anden ven lagede til bryllup. Medens han holdt bryllup,
huskede han paa, at hans kjæreste ven hvilede i jordens skjod.
Da tog han hatten i haanden og sagde til sin brud: «Farvel
for en stund. Jeg husker en stærk ed, som jeg har svoret min
kjære ven, dengang han var ilive. Nu venter han paa, at jeg
indbyder ham til mit bryllup efter aftale. Jeg gaar kun som
snarest der bort paa bakken for at hente min ven.» Derpaa gik
han. Paa kirkegaarden sparkede han med skoen paa laaget over
graven og raabte: «Kjære ven, staa op, nu har jeg bryllup!»
Ingen svarede. Han sparkede igjen og raabte med høi røst:
«Staa op, min ven; min brud og mine gjæster venter paa, at
jeg snart skal komme tilbage!» En sagte røst svarede klynkende:
«Hvem er du, som nroer mig op af min hvile?» Brudgommen
svarede: «Det er mig, som du lovede at komme til bryllup hos.»
Da stod han op af graven og gik med sin ven ned til
bryllups-huset. Han vikle ikke gaa ind i huset, men staa udenfor døren
og se paa, hvis brudgommen vilde love ham, hvad han ønskede.
Efter hans onske tog brudgommen et stykke ren jord til at staa
paa; jordstykket maatte intet menneske endda have traadt paa.
Brudgommen spurgte ham, om han ønskede noget at nyde. «Ikke
noget, som andre nyder,» svarede den anden, «men har du en
ny kridtpibe, som intet menneske har havt i sin mund, saa vil
jeg røge lidt af den, medens jeg staar der.» Brudgommen gjorde
alt, saaledes som hans ven havde befalet. Gjæsten var usynlig
for alle bryllupsgjæsterne og for bruden med. Den usynlige gjæst
stod en halv times tid og saa paa bryllupsgjæsterne. Saa raabte
han til brudgommen: «Jeg har ikke tid mere, jeg maa hjem;
for ogsaa der begynder nu bryllup, og jeg skal være kjøgemester.»
Brudgommen fulgte ham til hvilestedet, og de kom igjen til
kirkegaarden. Vennen steg ned i graven. Brudgommen kigede ned
i graven; der var et stort værelse og mange lys, og han spurgte,
om han fik komme ned i bryllupshuset. Vennen svarede, at han
skulde spørge sin herre. Han spurgte da sin herre, og vennen
fik lov til at slippe ind. Han steg ned og fik en stol, som han
satte sig paa. Det tyktes ham hyggeligt at være der. Midt i
værelset stod et rundt bord med 12 lysestager paa, og i disse
brændte der lys, og en hel skare dansende bevægede sig
langsomt omkri bordet. Da bad han sin ven om lov til at danse
én gang ru run bordet. «Ja, for én gang kan du nok faa lov,»
sagde kjogemesteren. Da gik han ind i skaren og glemte sin
brud og sine gjæster. Da han havde naaet rundt bordet én gang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
