Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<332
NORDLANDS AMT.
sagde kjogemesteren: «Gaa nu til clit bryllupshus; kanske din
brud og dine gjæster venter paa dig.» Vennen svarede:
Endda har jeg ikke været længe borte.» Han vilde endnu danse
én gang til om bordet, men da han havde naaet rundt, sagde
kjogemesteren: «Gaa nu hjem; de venter paa dig.» Han vilde
endnu danse en halv gang rundt bordet. Kjogemesteren sagde:
Din brud faar tunge tanker, fordi du bliver borte.» «Endnu
har jeg ikke været saa længe borte,» sagde vennen. Saa dansede
laan en halv gang rundt bordet; men da greb kjogemesteren ham
i haanden og skjov ham ud af huset.
Saa kom han igjen til denne verden. Han saa der en
gammel kirke, og dens taarn var faldefærdigt. Han tænkte: Her
skulde da nylig have staaet en ny, vakker kirke; men denne er
som en forfalden holade.» Saa huskede han sit bryllup og løb
ned ad bakken; men hvor han ventede, at bryllupshuset skulde
staa, var kun nogle gamle hustomter og stendynger. Der var et
gammelt hus nede ved sjøen, og der saa han en ældgammel
kjærring, som skjalv af alderdom. Han spurgte efter
bryllups-folkene. «Er du brudgom i det bryllup?» «Ja,» sagde gutten.
«Jeg har hort,» svarede hun, «at for 250 aar siden er en
brudgom kommet bort under bryllupet, og ingen ved, hvor der er
blevet af ham; nu skjønner jeg, at det er dig.» Brudgommen
blev forfærdet, da han mærkede, at der havde gaaet 100 aar,
medens han dansede én gang om bordet.
Den dodes onske i dette finske eventyr om at faa en røg af
en ny kridtpibe, den eneste jordiske nydelse, han kan bydes,
dukker mærkværdig nok op ogsaa i andre formninger af eventyret,
saaledes i en dansk hos E. T. Kristensen, hvor den besøgende ven
kommer ind i to værelser i himmelen: «i det förste var der engle,
og de sang, og i det andet var der gamle mænd, de røgte tobak.»
Ogsaa i en af versionerne fra den anden hovedgruppe, den om
den dode som julegjæst, forekommer dette træk; versionen er fra
Holsten.
Dansen i himmelen fremhæves som i det finske eventyr ogsaa
i et svensk hos Hyltén-Cavallius, «Värend och Virdarne». Lige
som i et af de norske og i det estlandske eventyr sættes der
alene muld og vand foran den dode gjæst i bryllupshuset, og
han vælger selv sin plads bagenfor stuedoren. Paa brudgommens
bon danser han tre gange rundt med bruden. Da brudgommen
ledsager sin gjæst, naar de efter adskillige syner til en stor
lysende gaard, hvor den døde holder sit bryllup. Her danser
den jordiske brudgom tre gange med sin dode vens brud," og for
hver gang gaar 100 aar.
Af denne legendegruppe om den dode som bryllupsgjæst
har vi ogsaa middelalderlige optegnelser, saaledes en nederlandsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
