- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
595

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EVENTYR.

595

særlig formningen meel bryllupsgjæsten er at opfatte som en
episk anskueliggjørelse af de to bibelord, i den 90de salme og
2det Peters brev. I salmen heder det: «Tusen aar er for dine
øine som den dag igaar, naar den er forgangen, og som en
nattevagt.» I 2det Peters brev, 3dje kapitel heder det: «En dag er
for Herren som tusen aar, og tusen aar som én dag.»

Ordene i den 90de salme blev af jødiske rabinere forstaaet
efter bogstaven, og indenfor Islam fortælles det om Muhammed,
at da man pressede ham for at faa vide, naar dommedag skulde
indtræffe, saa paaberaabte han sig det jødiske udsagn. I Koranen
22de sure siger han: «thi én dag hos din herre er lig tusen aar
af det, som I regner med.»

Disse bibelord, som efter sin bogstav ophæver den
menneskelige forestilling om tid, har for grublende aander alle dage
været et kors for tanken. Ordene har, om end med benyttelse
af ældre, kanske hedenske traditioners drag, affødt en række
legender og legendefarvede eventyr i middelalderen.

Mest bekjendt er sagnet om munken, som faldt i henrykkelse.
Længst tilbage griber en nederlandsk formning af denne legende.
Den lader en munk fra klosteret Aiflighen i det 8de aarhundrede
følge efter en syngende fugl og først vende tilbage i slutten af
det lite aarhundrede. Til en historisk person knytter sig en
nederrhinsk legende. Der fortælles her om den hellige Erpho,
den første abbed i klosteret Siegburg ved Bonn, stiftet omkring
1065. Han grublede over verset i den 90de salme, som voldte
ham store anfægtelser, og en dag gik han i dybe tanker gjennem
klosterhaven ud i skogen. Her vækkede en fugl ham af hans
betragtninger med en vidunderlig sang; den havde dueskikkelse,
men fjærene skinnede i regnbueglands. Den flagrede foran ham
et kvarters tid og lokkede ham dybt ind i skogen. Da hørte
han klosterklokken ringe til aftenandagt og vendte hjem. Men
han kjendte sig ikke igjen; klosteret var dobbelt saa stort, han
saa ikke et eneste bekjendt ansigt, selv de hilsendes sprog syntes
ham fremmed. Der var gaaet tre hundrede aar, siden han gik
ud. Saa knælte han ned i kirken, og under bonnen steg hans
sjæl op til Gud.

Saaledes fortæller folkesagnet i vore dage, og ganske det
samme, kun uden stedfæstelse, berettes i en legende i
præken-haandbøger fra det 14de og 15de aarhundrede.

Disse legender repræsenterer en gruppe, som kan
karakteriseres som legendegruppen om tvivl overfor Guds uafhængighed
overfor tiden.

I en anden gruppe af de middelalderlige legender, som er
langt talrigere og mere udbredt, beder munken Gud om at
aabenbare ham en prøve paa den himmelske salighed. En af de ældste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0611.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free