Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<332
NORDLANDS AMT.
formninger af denne gruppe findes i en prækenhaandbog fra det
13de aarhundrede, som heder «Promptuarium exemplorum» (Et
lager af eksempler):
En munk had Gud, at han vilde aabenbare ham den
ringeste glæde i paradis. Straks begyndte en liden fugl at synge
for ham, vidunderlig og betagende; han provede at fange fuglen,
og fulgte den i klosterskogen og blev staaende og lytte og lytte
under træet i 365 aar. Da horte han pludselig klosterklokken
ringe og skyndte sig til porten, men hele klosteret havde skiftet
udseende, og han flk knapt lov til at slippe ind, fordi ingen af
brodrene kjendte ham. Alle faldt i den største forundring over
ham, og over hvad han fortalte; abbeden spurgte, naar han gik
ud, og hvem der var abbed og prior, da han forlod klosteret.
Saa blev klosterets kroniker taget frem, og af dem saa man,
hvor mange aar der var gaaet siden den tid, skjønt broderen
selv sagde, at han ikke troede at have været over en time ude.
Fortællingen gjentager sig med smaa afændringer i det 14de og
15de aarhundreders prækensamlinger.
Mellem begge grupper staar et middelhoitysk digt om broder
Felix i paradis. Han gik tidlig en morgen ud af klosteret,
læsende i en bog. Der læste han, at himlens glæder er evige;
det syntes ham umulig at fatte. Da sendte Gud fra himlen en
liden fugl ned; den var hvid som sne og sang saa sødt, at han
slog sin bog sammen og bare lyttede i fuld henrykkelse. Alt
for tidlig syntes han, den flöi bort; da klang en middagsklokke,
og han vendte tilbage til klosteret. Men portneren vilde ikke
slippe ham ind; saa kom abbeden og de ældste brodre, men
ingen kjendte ham. Men paa sygestuen laa der en gammel
munk, som havde tilbragt 100 aar i klosteret; han drog sig til
minde fra den tid, han var novice, at der var forsvundet en
broder Felix fra klosteret; det var netop 100 aar siden.
Et prækeneksempel fra Strassburg forener baade grublingen
over verset i den 90de salme og over himmelglædernes evighed.
Det var en munk i et kloster, som undrede sig over,
hvordan der i himmerige kunde være en evig glæde, og over,
hvorledes en dag paa jorden kunde være længer end 1000 aar i
himmerige, saasom David selv siger. En dag skulde han synge
messe i koret; da tænkte han: Nu skal du gaa ud i skogen og
bede, indtil man ringer til messen. Der flk han hore en fugl,
som var sendt af Gud, og den sang saa liflig, som om det var
al paradisets sange og toner; og munken lyttede til sangen ude
i skogen med vellyst og i storste fryd i 200 aar. Saa flöi
fuglen bort, og munken blev opmærksom paa en klokke, som
ringte. Han tænkte: Nu ringer det til vesper, gaa nu hjem.
Men i klosteret vilde man næsten ikke tage imod ham, for ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
