- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
599

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOMMUNIKATIONSMIDLER. 15

Kommunikationsmidler.

Nordland er sønderskaaret af mange og lange fjorde, som
ofte gaar helt ind imod fjeldryggen. I alle disse fjorde hor
befolkningen mest spredt, saa baad ofte maa benyttes til nærmeste
nabo. Forbindelsen mellem Nordland og det øvrige land
Ared-ligeholdtes før i almindelighed ved nordlandsjægterne, og de
reisende, som kom til Nordland, benyttede dels disse, dels aabne
baade og tildels de saakaldte vengbaade, hvor der i baadens
agterste del anbringes en overbygning, saa der bliver som er
liden kahyt.

Nordland havde sin vigtigste forbindelse med Bergen, og
did foregik reisen med jægterne som før omtalt. Da mange
deltog i disse bergensfarter, var nordlændingerne forholdsvis
bereiste folk, men beboerne af det sydlige Norge var sjeldne
gjæster i Nordland i ældre tid.

De almindelige skydsbaaade var og er seksæringen eller
seksringen, ogsaa kaldet trirøding eller triroming, en baad med
seks aarer. De er de bedste til at komme frem med ogsaa i
modvind. Man antager, at en seksæring med tre mand kan
komme frem mod vind, naar en baad overhovedet kan roes frem
i modvind, hvorfor man har det ordsprog: «Guds veir og vind
er stærk, men tre mand i en seksæring er ogsaa stærke.»

Der kom dampskibsfart paa Nordland i 1837, før man for
alvor tog fat paa veibygningen.

Amtmand G. P. Blom, som paa storthinget i 183B foreslog
en anmodning til regjeringen om at- undersøge, om et dampskib
var anvendeligt til postens og de reisendes befordring fra
Trondhjem til Hammerfest, ytrer i 1827, at der i Nordland ingen
landeveie er, og ingen kan blive.

«Naar jeg her siger,» fortsætter han, at «i Nordlandene
ingen Landeveie ere eller kunne blive, da menes hermed en
strækning af Landeveie, der kunne gjøre Reiser og Transporter til
Lands muelige i en vis Veilængde; thi at man har
Communica-tions-Veie over et og andet Eide, der kan lette Reisen fra en
Ejord til en anden, som Eidet imellem Sandtorv og Ofoten-Fjord,
mellem Skjerstad- og Saltens-Fjorde, mellem Vefsen og Ranen
o. s. v., kan ikke forandre denne sætning. Ved Aargaard i
Namdalen Fogderie ophører Landeveien, og naar man forlænger
den til Namdalen, da kan ogsaa dette ansees for at være dens
naturlige Grændse; thi nordenfor møde ved Folden-Fjord en
Række af dybe Fjorde, der begrændses for den største Deel af
uoverstigelige Fjelde, og selv liden eller ingen Dalbund have.
Kysten er aldeles uskikket til Landeveies Anlæg, og hvis Dal-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0615.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free