Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER. 31
Paa toppen af tien hoie kai kommer malmtogene ind; malmen
er veiet og prøverne tagne. Vognene tømmes gjennem bunden,
som aabnes, og malmen styrter ned i en «lomme», som tager 240
tons. Fra lommernes underkant kan en eller flere svære render fore
ned i skibet. En lem af staal med ekebord imellem hænger i
skibets winch lige for udløbet af renden; man lader malmen
aabne lommen ved sin egen tyngde, og saa styrter den ned i
skibet som stenskred. Styrtelemmen i winch en dirrer, idet
malmen styrter ned og slaar gnister. Malmbaadene behøver
ikke at gjøre lang stans i Narvik. Omtrent 1 000 tons malm
kan styrte ned i en baad med 4 luger paa 31 /a minut. Som
regel lastes en 5—6 000 tons malmbaaad paa 6—7 timer; men
det kan gjøres hurtigere. Skibe, bygget for malmtransport, har
tildels foraarsaget en forandring i skibsbygningen, idet nogle
baade faar en eneste stor luge efter baadens længde, medens
lugarerne ligger paa hver sin side af lugen under dæk og
derunder igjen paa hver side vandballasten. Kun
Luossevare-Kirunavare aktiebolag har begyndt at anvende disse baade i
malmtraden.
Selskabets samlede arbeidsstyrke udgjorde juli 1907 489
arbeidere, hvoraf 208 var beskjæftiget med byggearbeider, 281
ved den daglige drift. Af byggearbeider kan nævnes
«styrteviadukten» for lagring af den malm, som ikke kan skibes med
én gang, det nye malmknuseri samt udvidelse af kraftstationen,
som for tiden har en dampmaskine paa 90, en motor paa 80 og
en dampmaskine paa 360 hestekræfter; til denne maskine tages
kjølevandet direkte fra sjøen gjennem en tunnel under
værksted-bygningen. Endelig kan nævnes lægning af nye jernbanespor
og udvidelse af kuloplagstomten. Selve driften paa malmoplaget,
malmlastningen, det mekaniske værksted og jernbanen drives
med forholdsvis liden arbeidsstyrke.
Kirunavareselskabet havde kontrakt med staten om aarlig
transportmasse 1 200000 tons; i 1905 blev det kontraherede
kvantum øget til 1 500 000 tons. I 1905 beløb eksporten sig til
1 452 779 tons; deraf skibedes 923 850 til Tyskland, 399 884 til
England, 73 915 til Belgien, 45 766 til Frankrige og 9 363 til
Amerika. I 1905 gik 63 pct. og i 1904 64 pct. af den hele
eksportmasse til Tyskland, der er den store forbruger af
fosforrig jernmalm eller thomasmalm. Til England gik i 1905 27 pct.
og i 1904 24 pct af eksporten, nemlig fosforfattig jernmalm eller
bessemermalm og desuden en hel del thomasmalm. Fra
Tuolla-vare udskibedes i 1905 35 047 tons jernmalm over Narvik,
nemlig 25 529 tons til Sydsverige og 9 518 tons til England.
Ved en kontrakt af 1907 mellem bolaget og den svenske
ståt skal brydningen og skibningen efterhaanden oges til 3 mil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
