Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<332
NORDLANDS AMT.
lignende, steilt staaende bergarter af ulige farve, ofte nogenlunde
skifrige; i dets hængende (eller mod ost) er der helleflintskifere
og kvartsit med underordnede konglomerater og sandstene.
«Den store malm» optræder temmelig nøiagtig paa grændsen
mellem graagron helleflintporfyr i vest og den røde i øst, og den
viser sig i stort som et eneste usædvanlig mægtigt malmleie, der
gaar gjennem Kirunavare næsten ret fra nord mod syd, med en
længde af mere end 4 000 m. og en bredde, som veksler mellem
34 og 152 m. I gjennemsnit er den vel omkring 70 m. mægtig.
I virkeligheden lader malmen sig dele i en mængde tæt ved
hverandre liggende sammenklemte kolossale linser, ligesom ogsaa
malmen i smaat af og til viser en vis brudstykkestruktur.
Malmen fortsætter et godt stykke under den nord for
Kiruna-vare liggende sjø Luossajaure og kommer igjen efter en længere
afbrydelse paa sydenden af Luossavare. Malmen ender i nordre
ende af Luossavare.
Øst eller nordøst for «den store malm» er der mindst to
malmzoner. 4)er er forst et kompleks af mindre rig
magnetjern-sten, med porfyr- og malmkonglomerat, samt oftest temmelig
urene blodstene, som strækker sig fra fjeldet Haukivare over
skraaningen af Luossavare («rektorsmalmen»), og efter en
længere afbrydelse dukker den igjen frem i det saakaldte
Nokutus-felt. samt længere borte, i et senere fundet felt. bestaaende af
magiietjernsten, som synes at have en anseelig udbredelse.
I den store malmforekomst i Kirunavare er det for
størstedelen magnetjernsten, men paa de fleste steder intimt blandet
med fine korn af apatit. Ujevnt er tilstede andre mineraler, som
hornblende, feldspat, kvarts og titanit. Der er overmaade høi
jerngehalt. I mere end 60 af 100 generalprøver vekslede
jern-gehalten mellem 67 og 71 pct., og i 21 af 100 prover var
gehalten mellen 60 og 67 pct. I Luossavare har jerngelialten i
almindelighed vekslet mellem 67 og 70.55 pct. Fosforgehalten i
Kirunamalmen holder sig mellem 0.03 og mindre og 2 til 3,
stundom helt op til 5 ä 6 pct. De låve fosforgehalter synes at
optræde ved feltets nordre og søndre ender. Hovedmassen af
Kirunamalmen holder mere end 1 pct., meget ofte 2— 3 pct.,
samt i betydelige omraader 4 ä 5 pct. fosfor. Denne malm er
mere fosforrig end andre større malmforekomster. Inden
Luossavare holder fosforgehalten sig mest mellem 0.1 og 0.3 pct.
Malmens svovlgehalt er yderst lav, kun i nogle undtagelsestilfælde
0.05 å 0.08 pct., og titangehalten synes at variere mellem 0.32
og 0.95 pct. i Kirunavare samt i Luossavare mellem 0.94 og
noget over 1 pct.
Den svenske geologiske undersøgelse anslog tilgangen paa
malm til 793 millioner tons, hvoraf 757 millioner paa Kiruna-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
