Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•172
NORDLANDS AMT.
var vanskeligt at faa de tomme nistetiner fyldte. Kundgjørelsen
om indkaldelse af det overordentlige storthing i 1820 udgik den
8de juli, og thinget traadte sammen 16de september. I
stor-thingsefterretningerne for samme aar lieder det: Da
repræsentanterne for Nordlands og Finmarkens amter ikke mødte ved
thingets begyndelse, fattede storthinget beslutning om, at der
formedelst disse distrikters lange frastand, ikke skulde træffes nogen
forfoining til disse repræsentanters indkaldelse.
De fordele, som vilde vindes ved at trafikere Nordlands
kyst, blev 1835 udviklede af bergmester H. C. Strøm i hans
Politiske og økonomiske Betragtninger», under titelen «Søreiser og
Dampbaad i Nordland». Han fortæller, at han i aarene 1824—
31 4 gange har reist til Nordland, og engang helt fra
Trondhjem til Alten i Finmarken, og at han derfor kan berette om
vanskelighederne og om, hvor kostbare reiserne var. De
betragtninger, han anstiller, og hans forslag er ret interessante. Han
oplyser, at han i 1827 har talt om anvendelsen af et damnskib
i Nordland til matrikuleriugskommissionens medlemmer,
hvoriblandt amtmand Blom var. Maaske er det bergmester Strøms
skrift i 1835, der foranledigede amtmand Blom til at fremsætte
et forslag paa storthinget i 1836 om en undersøgelse, hvilket
forte til anskaffelsen af et dampskib.
Bergmester Strøm fremhæver, at der kan bygges smaa
dampskibe, og at kysten langs Nordland er dækket paa en
strækning af 50 mil; den er kun aaben ved Foldenfjorden i
Namdalen og paa Vestfjorden. Selve leden er forholdsvis fri for
skjær. Det er, mener han, «maaske over den hele klode intet
til dampskibsfart mere skikket farvand af denne udstrækning».
De indvendinger, som var fremkomne, var udlæggene dels
ved anskaffelsen dels ved farten, saa at man maatte vente
«opfindelsen af et andet agens end dampkraften, for anvendelsen af
dette vehikel kunde tænkes udførlig i disse egne». Men en
saadan udsættelse i mulighedens rige var ikke tilraadelig.
Han oplyser, at opmaalingsbaaden, der var en god seiler,
trods anstrengelse havde brugt to uger fra Trondhjem til
Alstahaug.
Bergmesteren mener, at en liden dampbaad, som kunde
optage 10—12 passagerer, vilde være aldeles tilstrækkelig, undtagen
i enkelte tilfælde. Han vilde have en liden dampbaad uden
særdeles elegance, med 8 hestekræfter og 40 fod lang; kul mente
han knude faaes billig med fragtskibene, som kom til Trondhjem,
men han ansaa birkeved for anvendelig. Dampskibet skulde
gaa fra Aargaard ved Lyngenfjorden i Namdalen, hvor postveien
dengang endte; naar landeveien kom i god stand i Overhalden
til Sundet i Foldereid, da fra dette sted, som vilde være at fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
