Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMI TIKATIONSMIDLEH.
677
i forening at optage en rute Stettin—Kristiania—Tromso fra vaaren
1874, men da det Søndenfjeldske selskab allerede om høsten trak
sine skibe ud af ruten, besluttede de to andre selskaber at
fortsætte farten paa strækningen Kristiania—Tromsø og udvidede
saaledes sit ruteomraade paa fordelagtigste maade (den saakaldte
rute 2).
Hosten 1882 begyndte det Nordenfjeldske dampskibsselskab
en rute paa Hamburg, først med udgangspunkt i Kristiansund,
senere i Trondhjem (den saakaldte rute 1 b).
I 1883 overtog de to selskaber i forening det
Bergensk-Nord-landske dampskibsselskabs 4 skibe, og overenskomsten med staten
udvidedes til at gjælde 3 ugentlige ture mellem Trondhjem og
Tromsø mod tidligere 2 ture om ugen.
Imidlertid havde der i selve Nordland i 1881 dannet sig et
dampskibsselskab, det Vesteraalske, som efterhaanden fik stor
indflydelse paa dampskibsfartens udvikling.
I 70-aarene var der rigt storsildfiske i Vesteraalen og Senjen,
og skreifisket gav ogsaa en tid lang et godt udbytte. I
Vester-aalens og Senjens fiskevær var der en betydelig vareomsætning,
men naar varerne kom frem med bygdefar jægterne, kunde ikke
beregnes nøie et halvt aar i forveien. Dampskibsforbindelsen
mellem disse egne i Vesteraalen og byerne sydpaa var ikke
tilfredsstillende. De lokale dampskibe havde faa anløbssteder og
lasteevnen var ringe; det blev en langvarig reise, før varerne
kom frem.
Det Bergenske og Nordenfjeldske dampskibsselskab, som
underholdt kysttrafiken og lokalfarten i Lofoten og Vesteraalen, satte
igang en ekstrarute til Vesteraalen og ytre Senjen, men denne
var uregelmæssig, og det var vanskeligt at faa varerne befordret.
Fiskevarer blev liggende i maaneder for at vente paa
fragtlei-lighed.
Det store sildefiske høsten 1880 i Eidsfjorden paa omtrent
400 000 tønder fremkaldte paa denne fjord en trafik som i de
største havnestæder. Vesteraalen og Senjen kunde ikke godt
længere undvære egen dampskibslinje paa Bergen.
R. With, senere direktør for Vesteraalens dampskibsselskab,
henviste til det udbytte, som slæbedampskibene under det store
sildefiske i Eidsfjorden havde havt, og fik mænd i Vesteraalen
til at anskaffe et dampskib til slæbning i fisketiden og til reiser
mellem Vesteraalen og sydbyerne. Der udstedtes indbydelse til
aktietegning.
I Aalesund blev dampskibet «Arendal» kjøbt i oktober 1881
for 20000 kr.; det blev kaldt «Vesteraalen» og sat i fart mellem
Bergen, Lofoten og Vesteraalen; det anløb kun de steder, hvor
det havde last.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
