Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•172
NORDLANDS AMT.
Den 10de november 1881 vedtoges love for Vesterdalens
dampskibsselskab med sæde paa Stokmarknes.
Det viste sig, at fragterne var lønnende, og fordelene ved
den hurtige befordring af gods var iøinefaldende. Selskabet blev
fra først af omfattet med interesse, skjønt man fandt det voveligt
at optage konkurrencen med de mægtige selskaber, der underholdt
rutefarten i de nordlige landsdele.
«Vesteraalen»s drift viste gode resultater, og man trængte
snart større tonnage og hyppigere forbindelse, og der anskaffedes
i 1884 et nyt, større dampskib, «Lofoten».
«Vesteraalen» og «Lofoten» underholdt fragtfarten nogen tid,
men fremdeles var tonnagen for liden; der krævedes en ugentlig,
regelmæssig forbindelse, og der anskaffedes i 1887 et tredje skib,
«Fiskeren», og derved opnaaedes en hurtig ugentlig forbindelse
mellem Senjen, Vesteraalen og Lofoten og mellemliggende steder
til Bergen.
«Vesteraalen» var for liden for den voksende trafik og blev
solgt i 1889, og et nyt større gods- og passagerskib af samme
navn, «Vesteraalen», anskaffedes.
De ældre selskaber, der havde dampskibsfarten paa Nord
landsleden, nedsatte fragterne, da «Lofoten» blev bygget, saa
fragtsatserne blev tilsidst saa låve, at en lønnende fragtfart paa
Nordland ikke blev mulig.
For Vesteraalens dampskibsselskab, der var nyt og lidet
kapitalstærkt, blev det en vanskelig tid. Farvandet var paa den
tid hverken kartlagt, opmærket eller belyst med fyre, og der var
saavel dag- som natseilads aaret rundt, saa uheld med
grundstødninger undgik det ikke, og disse afbrydelser voldte store tab.
Selskabet arbeidede sig dog fremover ved den støtte, det fik af
den nordlandske handelsstand.
Dampskibsfarten udvikledes i de nordlige landsdele i 1880
—90-aarene, der var fremgang i fiskerierne som i jordbruget, og
tegn til en begyndende industri og bergværksdrift. Der manglede
dog en hurtig post- og passagerbefordring.
Strækningen fra Trondhjem til Svolvær, der nu af
hurtigruterne tilbagelægges paa 35 timer, tog dengang med de
kombinerede post- og passagerskibe 4 ä 5 døgn, forsinkelser ikke
medregnet ; i mørketiden kunde disse gaa op til flere døgn.
De kombinerede post- og passagerruter med de mange anløb
og den langsomme fart tilfredsstillede ikke længere. Man maatte
skille godset ud fra post- og passagerbefordringen for at faa en
hurtig forbindelse mellem nord og syd. Men først maatte leden
blive bedre belyst og sjøkarterne fuldstændiggjort. Hosten 1891
søgtes der forgjæves anbud paa to hurtigruter, men den følgende
høst meldte Vesteraalens dampskibsselskab sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
