Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•172
NORDLANDS AMT.
Den samlede formue i de anførte aar er øget noksaa meget,
men laanegjælden har ogsaa holdt nogenlunde skridt med
stigningen.
Skolevæsen. Den ugjennemførlige skolelov af 1739,
hvorefter alle born skulde søge offentlig skole, gjaldt ogsaa Nordland,
men da denne lov maatte ophæves i 1741, overdroges det hvert
præstegjæld at ordne sit skolevæsen paa bedste maade.
Konfir-mationstvangen, der blev indfort i 1736, har vel bidraget til, at
folk har lært noget. Imidlertid har det vel ikke været rart med
skolevæsenet i Nordland i det 18de aarhundrede.
Biskop Nannestad har i en almanak for 1750 gjort nogle
notiser om, hvorvidt børnene var vel underviste eller ikke.
Dengang var der faa bøger, og at bønderne paa den tid kunde læse,
var vistnok en undtagelse.
Fra Gladstad i Vega heder det 1750, at «der var en god
forsamling af unge, slet underviste, megen klagemaal». Ei heller
i Vefsen stod det bra til.
Fra Vaagan, hvor Sigvard Kildal var præst, heder det: «Der
vare mange af begge sognene vel underviste.»
Fra Buksnes heder det, at en stor mængde ungdom var
ikke ilde undervist. I Borge var mange unge forsvarlig
underviste.
I Flakstad var et «godt tal nogenledes underviste». Fra
Værø heder det: «Der vare nogle unge, faa fra Røst, vel
underviste.» I Gildeskaal var de nogenlunde underviste.
Colban har i sin «Beskrivelse af Lofoten og Vesteraalen»
berettet lidt om skolevæsenet i slutningen af det 18de og
begyndelsen af det 19de aarhundrede. I slutningen af det 18de
aarhundrede lærte vistnok en del af skoleungdommen i
Nordlands amt at læse. Colban beretter, at præsten Sigvard Kildal
i sin lange embedstid, 1740—71, var ivrig for ungdommens
undervisning; han «gjorde læsning almindelig, som forhen var
meget forsømt».
Colban, som skrev i 1814, beretter videre, at der i Vaagan
var et skolehus et kort stykke fra præstegaarden, og
skoleholderen, der tillige var kirkesanger, modtog til alle aarets tider de
børn, som havde leilighed til at opholde sig nogen tid ved skolen,
til undervisning. Paa Gimsø var der en skoleholder, som tillige
var kirkesanger, og som selv holdt en skole for de børn, som
indfandt sig til undervisning. Men det var nok de færreste,
som overhovedet kunde komme til skolen i den vanskelige tid
1807—14, thi det er «at befrygte, at den tilvoksende ungdom,
som af mangel paa kost og klæder ikke kan søge skolen, vil
lægge uovervindelig hindring for det godes fremgang». Fra Borge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
