Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
778
NORDLANDS AMT.
samt af lofotfiskere, 1 for hvert af de herreder, hvorfra der har
roet mindst 10 baade.
Disse lofotfiskere vælges i hjembygderne hvert 3dje aar.
Stemmeberettiget ved valg er ethvert medlem af selvhjælpskassen.
Lofotfiskernes selvhjælpskasse kan udvides til strækninger
udenfor opsynsdistriktet, naar opsyn er etableret.
Statuterne er stadfæstet ved kgl. resi. af 14de marts 1892.
Grundfondets kapital udgjorde 31te december 1896 kr. 15 708.46
og reservefondets kapital kr. 4 572.39.
Forhistorie.
I Nordlands amt er der fund fra alle de aldere, hvori
man har delt det tidsrum, som ligger mellem landets første
be-byggelse og den historiske tid; der er fra amtet fund fra
stenalderen, fra broncealderen, den ældre jernalder og den yngre
jernalder, hvilken sidste alder gaar over i og delvis falder
sammen med den tid, som kaldes vikingetiden, og som for en del
tilhører historien. Pag. 779 meddeles en tabel over oldfund i
Nordlands amt efter O. Ryghs fortegnelse og senere undersøgelser
til 1904. Om der end er fund fra alle de nævnte tidsaldere,
saa er det dermed ikke straks paa forhaand givet, at denne
landsdel har været beboet eller bebygget helt fra stenalderen.
Tallene viser, hvad der ogsaa stemmer med de historiske
overleveringer og med bebygningen nutildags, at det har været
øerue og kysterne, som var tættest bebygget i forhistoriske tider.
Store dele af dalførerne, som gaar op fra fjordene, er
nyryd-ninger.
Det heder vistnok, at først i begyndelsen af 18de
aarhundrede fik nuværende Hatfjelddalen præstegjeld sin første, faste
beboer, og størstedelen af Vefsen, Hatfjelddalen, Hemnes, Mo,
Beieren, Saltdalen o.s.v. er at kalde næsten en nyrydning.
Imidlertid har der vistnok været nogen bebygning helt oppe
ved Røssvatn i den yngre jernalder, skjønt de fund, som viser
dette, ikke er optagne i tabellen, og HatfjelddaLens forhistoriske
levninger er ikke særlig undersøgte.
Rundt Røssvatn er der imidlertid levninger efter mange
gravhauge, saaledes paa Skogholmen, Glasneset, Hjertfjeldneset samt
mellem gaardene Gruben og Krutaaen.
Disse grave blev udgravne og røvet af fattige rydningsmænd
i sidste halvdel af 18de aarhundrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
