Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
783
Til broncealderen henføres sædvanlig ogsaa den art af
fornlevninger, som kaldes helleristninger. Helleristningerne er
tegninger, indhugne eller indridsede paa bart fjeld eller svaberg; de
forestiller i det sydlige Norge helst skibsfigurer, sjeldnere
dyre-figurer og fritstaaende menneskefigurer, ogsaa andre tegninger,
som af fodsaaler forekommer.
I Nordland er der nu kjendt helleristninger fra tre steder,
nemlig ved Glaamfjorden eller Glomfjorden i Melø herred, fra
Sag-fjorden i Hammere ved elven, som kommer fra Nedrevatn, og
endelig ved gaarden Sletjorden i Herjangen i Ofoten. Paa alle
disse tre steder forekommer dyrefigurer, fremforalt rensdyr
Helleristningerne fra disse tre steder skal her omtales.
I Glaam fjorden eller Glomfjorden, en fjord, som gaar ind
mod østsydøst mod den nordlige del af Svartisen, forekommer
helleristninger, som forestiller ren, elg, bjørn og kveite.
Bergarten er en lys granit, finkornet og glimmerfattig, i
høiderne overleiet af en mægtig lagdelt formation, sandsynligvis
glimmerskifer.
Selve fjordbunden, hvor helleristningerne forekommer, er
ubeboet; et vand Fgkanaavatn eller Fykanaagvatn ligger her i en
høide af ca. 81 m. og sender sit afløb Fykanaaen ned til
fjord-bunden i en mægtig fos.
Fjeldet omkring Fykanaavatn, graniten, er paa flere
hundrede ars udstrækning helt nøgent, med flade eller jevne
svaberg, hvilke er bedækket med overmaade talrige friktionsstriber
efter bræer med retning mod n.n.v. Det er ikke ofte man ser
et saa stort felt med saa talrige striber ligge saa uforandret lige
i dagen som her. Disse store flader er saa jevne, at de egner
sig godt til helleristninger, og der angives at forekomme
ialt 24.
Tegningerne ligger i en høide fra 95 til 140 m. over havet
og i en afstand af ca. lVs km. fra fjordbunden, paa nordsiden
af vandet i nogen afstand fra dette, og ikke alle tæt sammen,
men nogle her og andre der, spredt med nogle hundrede meters
afstand.
Omridsene eller stregerne i tegningerne er 1 til 2 cm. brede,
fjeldet omkring er som sagt nøgent, dog med et svagt overdrag
af lavarter, og disses forekomst i stregerne viser, at tegningerne
ingenlunde er moderne. Hvis man fører fingrene tvert over
stregerne eller omridsene af tegningerne, føler man, at fjeldet
ikke er saa ru i selve stregerne; disse eller tegningerne i det
hele synes da at være fremkomne ved at skure overfladen,
vistnok med stene. Omridsene er ikke dybe.
Folk er tilfældigvis blevet opmærksom paa disse ristninger;
nogle siger, at de har været iagttagne i slutningen af seksti-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
