Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
794
NORDLANDS AMT.
gaa en undersøgelse af oldfundenes forekomst i de bygder, hvor
de forskjellige navnedannelser er hyppige.
Disse undersøgelser er nye, og de er indviklede, og
resultaterne endnu usikre; de giver imidlertid eller vil visseligen give
vigtige bidrag til vort lands forhistorie.
Der er en række ældgamle gaardnavne, som er sammensatte
med -vin, i genitiv og i flertal -v in jar, hvis oprindelige
betydning er havnegang, eng. Det forekommer ogsaa usammensat
som gaardnavn, nu i forskjellige former som Ven, Vinju, Vinje,
Venje, Vinjar, Vinjum, Venjum, Vinnan og Vinan.
Af navne sammensatte med -vin er der i Norge henved 1 000,
om de end i nutidens udtale har mange forskjellige former,
saaledes Bjørgvin, Bergen, Løyken af lei kr og -vin er blevet til Løken
og Lekve, Dç>lin af dalr og -vin er blevet til Dæli, Dælin, Dolve,
Dolva o.s.v. Navnene paa -vin er ofte saa forvanskede, at
kun hvor navnenes form kjendes fra middelalderen, kan navnet
sikkert fortolkes. Gaardnavne som Tøn, Ygre, Helleve, Melve,
Ende ve paa Voss og gaarde som Finne, Sandve og Lon i
Vossestranden er alle sammensatte med -vin.
Af de sammensatte gaardnavne sætter O. Rygh disse med
-vin som de ældste, og han antager, at man allerede for
vikingetidens begyndelse havde ophørt at danne navne med dette
efterled. Ogsaa de med -heimr sammensatte navne regner han
blandt de ældste, om brugen af dem end kan være fortsat lidt
længere ned i tiden. I Norge ophørte man med at danne navne
med -heimr eller var ved at ophore dermed ved vikingetidens
begyndelse. De maa da vel være mindst saa gamle som det lange
tidsrum, som arkæologerne kalder den ældre jernalder.
Dr. .4. Hansen har udtalt den mening, at de med -vin og -heimr
sammensatte bostedsnavne hovedsagelig tilhorer broncealderen, og
at navnlig wrø-navnene betegner den förste bosættelse af det folk,
der kom ind i landet, bringende med sig broncealderens kultur.
Da der er faa navne af disse klasser i Nordland, skulde
denne landsdel først have faaet sin nordiske befolkning efter
broncealderens afslutning eller væsentlig senere end det ovrige land.
I modsætning hertil mener K. Rygh, at der i stedsnavnene
ikke kan findes nogen støtte for den mening, at Nordland har
faaet nordisk befolkning i væsentlig senere tid end den sydlige
del af landet.
K. Rygh gjør opmærksom paa, at antallet af navne paa -vin
og -heimr i dette amt ikke er saa rent forsvindende ringe. Af
navne med -heimr kjendes vistnok kun 7, men de er temmelig
fordelte over det hele landskab. Det er Grøttem, Mossem og Tilrem
i Bronnø, Eid em paa Vega, det forsvundne Øxeimr i Steigen,
Eggum i Borge og Solum i Hadsel. Det er et lidet antal, sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
