- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
807

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE.

807

øst vandt seier, og Yngves sønner hængte den gavmilde konge i
galgen.

Galgen, Vinges træ, luder med det hængende lig, der hvor
neset deler viken. Straumeyjar nes er kjendt som kongens grav,
der er mærket med stene.»

Gudlaugs søn Gylaug tog hævn.

Da Jaarund blev konge i Upsalariget, fortsatte han
fremdeles sine herjetog, og en sommer herjede han med sin hær i
Jylland, og om høsten kom han ind i Limfjorden, hvor han
herjede; han laa med sine skibe i Oddasund. Det sted heder
endnu Oddesund og ligger mellem øen Mors og fastlandet i
Limfjorden. Da kom haaløigekongen Gylaug, Gudlaugs søn, did
med en stor hær, og landets beboere sluttede sig til ham fra
alle kanter baade med store og smaa skibe. Jaarund blev
overvunden, hans skib ryddet, selv sprang han overbord, blev fanget
og ført op paa land. Kong Gylaug lod da reise en galge, og
Jaarund blev hængt.

Tjodolv af Kvin har berettet dette i et vers, hvor det heder,
at Jaarund mistede livet i Limfjorden, da den høibrystede
stry-hest (d. v. s. galgen) skulde bære Gudlaugs banemand, og hei
sernes konge fik Hagbards haarde reb omkring halsen.

Disse vers viser ialfald, at det paa Øivind Skaldespille! i
tid ansaaes for rimeligt, at konger, som levede paa Haalogaland
13—14 generationer for Haakon jarl, reiste paa tog til Danmark.

Vikingetogene regnes at begynde med aaret 793, da et kloster
paa kysten af Northumberland plyndredes, og de fortsattes til den
første halvdel af det 11te aarhundrede. Vikingerne drev ogsaa
handel, og i hele denne tid har der øiensynlig været livlig
handelsforbindelse fra Haalogaland. Der indkrævedes finneskat og
fiskedes skrei og sild, og disse varer udførtes til England, og
der er flere beretninger om handelsfærder paa Harald Haarfagres
tid, og de omtales da ikke som noget nyt.

Derimod er Bjarmelandsreiserne neppe ældre end det 9de
aarhundrede, da de omtales som nye af Ottar.

Den ældste historiske efterretning om Haalogaland findes i
en reisebeskrivelse, som kong Alfred den store (død 901) har
indskudt i den latinske oversættelse af Orosius’s verdenshistorie.

Hjemmelsmanden for, hvad kong Alfred beretter, var Ottar
eller Ot har (Ohthere). Hans hjemsted var sandsynligvis straks
söndenfor Malangen i det lange sund mellem Senjen og
fastlandet, hvor der er ganske store gaarde paa begge sider. Paa
en af disse i Lenviken sogn i Tromsø amt antages Ottar at have
boet. Ottar kaldes sædvanlig helgelænding, og Ottar selv
angiver, at det fylke, hvori han boede, hed Haalogaland, som
da ogsaa indbefattede Senjen. Ottars beretning er gjengivet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0823.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free