Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
808
NORDLANDS AMT.
baade i Tromsø amts beskrivelse (bind I, pag. 565 ff.) og i
Finmarkens amts beskrivelse (bind II, pag. 669 ff.). Her skal kun
omtales Ottars beretning om, hvad ban eiede, og om landet.
Det heder om Ottar, at han var rig paa den slags
eien-domme, hvori de folks rigdom bestaar, nemlig de vilde dyr.
Da han drog til kongen, eiede han 600 tamme, ukjøbte dyr.
Disse dyr kaldes rener. Af dem var der 6 lokkeren; saadanne
er meget dyre blandt finnerne, fordi man ved deres hjælp
fanger de vilde rener. Han var en af de første mænd der i landet,
men eiede dog ikke mere end 20 kjør, 20 faar og 20 svin. Det
lille han ploiede, pløiede han med heste.
De derværende indbyggeres største herlighed er den afgift,
finnerne betaler dem; den bestaar af dyreskind, fuglefjær,
hval-ben og skibsreb forarbeidede af hvalros- eller sælhud. Enhver
betaler efter sin stand; den fornemste har at betale 15
maar-skind, 5 renhuder, 1 bjørnefeld, 10 embere fjær, 1 kjortel af
bjørne- eller oterskind og 2 skibsreb, hvert paa 60 alens længde,
det ene af hvalros- det andet af sælhud.
Han sagde, at nordmændenes land var meget langt og smalt;
alt det deraf, som man enten kan dyrke eller pløie, ligger ved
sjøen, og endda er det mangesteds meget stenet; østenfor ligger
vilde fjeldstrækninger oppe langs det bebyggede land, og paa
disse fjeldstrækninger bor.finner.
Den detaljerede opregning af, hvad finnerne betalte i skat,
antyder, at Haalogalands høvdinger har opkrævet skat længe før
Ottars tid.
Skatten blev paa hans tid betalt med dyrehuder, fuglefjær,
hvalben (vistnok hvalrosben, hvales bane) og skibstauge
forfærdigede af hvalrossens og sælhundens hud. Denne skat synes at
forudsætte, at enkelte finner opholdt sig en tid ved kysten, hvor
de fik tag i hvalros og kobbe og samlede fuglefjær.
Foruden til Finmarken og det Hvide hav har Ottar reist
sydover først til Skiringssal, maaske i Tjølling nær Larvik, og
videre til Hedeby, Heiöabi’/r, nær byen Slesvig i Sønderjylland, og
saa drog han til England.
Disse reiser paa denne tid viser, at Haalogalands
befolkning tidlig har siddet inde med særlig indsigt i sjømandsskab,
og at der har været handelsforbindelse med Danmark.
Beretningerne synes at bekræfte rigtigheden af, hvad der fortælles i
de nævnte kvad om gamle tog til Danmark fra Haalogaland.
Det vidner om høi kultur, at Ottar, som boede nordligst af
alle nordmænd paa Haalogaland, vistnok omkring Lenvik i det
nuværende Tromsø amt, var kjendt til Bjarmeland, og at han
strakte sine handelsfærder til Vestfold og lige til Slesvig; han
gjæstede angelsaksernes konge Alfred, som optegnede den frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
