- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
810

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

810

NORDLANDS AMT.

bud efter de mægtige mænd paa Haalogaland, som endnu ikke
havde været hos ham, forat de skulde hjælpe ham.

Det er om finneskatten, der stadig er tale i Harald
Haarfagres tid. Denne blev efter Ottar indkrævet af
høvdingerne i Haalogaland, og deres rigdom, heder det, bestod især i
den skat, som finnerne ydede dem. Høvdingerne indkrævede
saaledes skatten for sig, og der synes at have været flere, som
krævede skat.

Denne finneskat blev i Harald Haarfagres tid en skat, som
tilkom kongen, ialfald var det saa sydlig i amtet, hvor kongens
syssel paa fjeldet eller finnekjøbet overdroges en lendermand.
Da Haalogaland er vidtstrakt og Finmarken vidt, saa hindrer
dette ikke, at der nordlig i amtet har været flere, som krævede
finneskat.

Egils saga indeholder en længere beretning om Thorolv
Kveldulvssøn og hans strid med Harald Haarfagre, og nogle af
de vigtigste begivenheder her foregaar paa Helgeland. Det bør
erindres, at Egils saga er skrevet over 300 aar senere end de
begivenheder, som her omtales, og noget er vel sat til, forandret
eller udsmykket under den mundtlige overlevering.

Den mægtigste herse i Haalogaland paa Harald Haarfagres
tid var Brynjolv Bjørgolvssøn paa Torgar. Hans fader Bjørgolv
havde allerede længe havt finnefærden og finneskatten, og
Brynjolv havde den ligeledes.

Det siges udtrykkelig, at baade Brynjolv og hans fader
Bjørgolv allerede længe før den tid havde udøvet denne ret: de
havde altsaa udøvet den paa bøndernes eller hauldernes egne
vegne. Men nu erhvervede kongen sig denne vigtige rettighed
paa Haalogaland, og forst da han var i besiddelse af denne ret,
havde han det fulde herredomme over fylket.

Brynjolv og hans søn Baard fulgte kongens opfordring, da
han sendte bud efter dem, og reiste om høsten ned til
Trondhjem, hvor kongen tog venlig imod dem, gjorde Biynjolv til sin
lendermand, bekræftede ham i forleningen med finnefærden og
finneskatten og gav ham desuden andre store forleninger. Han
reiste derpaa hjem, men Baard blev tilbage som kongens
hirdmand.

Skatten fra finnerne tilhørte fra denne tid kongen alene,
og handelen med finnerne var kongeligt monopol. Men det har
neppe været den hele skat, som den norske konge tilegnede sig,
men blot en betydelig del deraf.

Harald Haarfagre har ved at tilegne sig finneskatten vistnok
kun tilegnet sig en rettighed, der allerede udøvedes af de ældre
haalogalandske konger. Naar Harald bekræftede Brynjolv i
embedet og udvidede hans forleninger, saa er der vel sluttet en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0826.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free