- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
819

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIE.

Geirrød, Finngeir, son af Thorstein Anclr (Ski), og Ulf ar Kæmpe,
der alle bosatte sig ved Breidafjorden, den førstnævnte paa Eyre
nær ved Thorsnes, hvor han blev stamfader for Eyrbyggerne
For haalogalænding maa man ogsaa antage en Thorgeir
Gunsteins-søn, hvis fader hævnede Grjotgard jarls død ved at dræbe en
af de berserker, der havde fældet ham. Der omtales ogsaa en vis
Skjaldulv, fra hvis søn Haaloig den saakaldte Haaløigja-æt skal
nedstamme.

Fra Harald Haarfagre til Olav den hellige. Da Harald Haar
fagre skiftede landet mellem sine sønner, gav han Erik Blodøkse
Haalogaland og Nordmøre og Raumsdal.

Den bekjendte Gunhild, med hvem Erik Blodøkse var gift,
stammede fra Haalogaland. Hun var datter af Assur Tote paa
Haalogaland, og denne samtykkede i giftermaalet.

Det eventyrsagn, hvorefter Gunhild var hos to finner i
Finmarken for at lære at trolde, er omtalt i Finmarkens amts
beskrivelse (II, pag. 656).

Efter Erik Blodøkses død var Norge delt i tre hovedriger.
Midtlandet eller Gulathingslagen tilligemed Raumsdal og
Nordmøre under Erik Blodøkses sønner, Tromlelagen, hvor Sigurd
jarl herskede, og Viken, hvor Tryggve Olavssøn og Gudrød
Bjørns-søn var konger. Om Naumdolafylke og Haalogaland tilhørte
Eriks sønner, er uvist. Øivind Skaldespiller havde sit hjem paa
Haalogaland, saa Erikssonnernes herredømme maaske ogsaa
strakte sig did, ellers vilde maaske ikke Harald kunne have
aftvunget Øivind bøder for nogle vers, som senere omtalt.
Haalogaland regnedes senere som en del af Ladejarlernes
fædrenebesiddelser. Haakon jarl havde saaledes mænd fra Haalogaland med
sig i kampen mod kong Ragnfrød Eriksson.

I Haalogaland hørte, som berørt, hjemme Øivind Finnssøn,
sædvanlig kaldet Skaldespiller. Han var søn af Harald
Haarfagres datterdatter Gunhild og Finn Skjaalge, der igjen var en son
af Øivind Lambe og Thorolv Kveklulvssøns enke Sigrid paa
Sandnes. Gunhilds fader var Halfdan jarl, som havde ægtet
kong Haralds datter Ingebjørg. Øivind Finnssøn var altsaa en
storættet mand; han havde betydelige eiendomme paa Helgeland
og var derhos en af de ypperste skalde paa den tid; deraf fik
han, som for berørt, tilnavnet Skaldespiller, fordi de øvrige skalde
ikke kunde taale nogen sammenligning med ham. Han hang med
troskab og hengivenhed ved sin frænde kong Haakon
Adalsteins-fostre. Han var med i striden paa Stord, og da kong Haakon faldt,
digtede Øivind kvadet Haakonarmaal til hans ære; han beskriver
slaget og Haakons modtagelse i Valhall og udtrykker sin sorg og
folkets savn. Det er et af de vakreste oldkvad, som er levnet
fuldstændig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0835.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free