Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
822
NORDLANDS AMT.
Namclal, hørte han, at de ogsaa paa Haalogaland vilde modtage
ham med væbnet haand. En hær havde samlet sig under
anførsel af tre mægtige høvdinger, Thore Hjort af Vaagan, Eyvind
Kinnriua og Haarek af Tjotta. Han vendte da om igjen og
sei-lede atter ind i Trondhjemsfjorden, da bønderne i Trondhjem
havde spredt sig ved efterretningen om, at han vilde gjæste
Haalogaland.
Efter blotfesten paa Mæren havde Olav Trygvessøn paa en
vis faaet Tromlelagen kristnet, og af alle fylker langs kysten var
det kun Naumdølafylke og Haalogaland, som endnu var hedenske.
De mægtige høvdinger paa Haalogaland havde, som omtalt,
hindret Olav under hans förste forsøg paa at kristne folk der,
og egentlig var Olav endnu ikke anerkjendt som konge i denne
del af landet, da han kun var hyldet i fylkerne söndenfor
Trondhjemsfjorden. Han havde vistnok tænkt at skaffe sig
tilstrækkelig styrke til at underkue høvdingerne paa Haalogaland, men
først tog han sin tilflugt til list.
To bønder fra Haalogaland, Sigurd og Hauk, kom en
sommer fra England, hvor de havde været paa handelsreise. Paa
Nordmøre traf de kong Olavs folk, og da kongen hørte, at der
var kommet nogle hedenske mænd fra Haagolaland, kaldte han
dem til sig og spurgte dem, 0111 de vilde lade sig døbe, men
de svarede nei. Kongen talte siden til dem, men det
nyttede ikke noget; han truede dem med død eller lemlæstelse, men
de føiede sig ikke. Da lod han dem sætte i jern og holdt dem
hos sig nogen tid i lænker og talte ofte for dem, men det hjalp
ikke. En nat blev de borte, og iugen vidste, hvorledes de kom
sig bort. Fjetterne eller fodblokkene laa ganske hele og ubrudte
efter dem. Man undrede sig derover; kongen selv talte ikke
stort derom, men lod det bero med at give vogterne en
ubetydelig irettesættelse. Man søgte efter flygtningerne, men de
fandtes ikke. Om høsten kom de til Haarek i Tjotta, som tog
vel imod dem, og hos ham var de om vinteren.
Det er. omtalt, at Haarek ikke arvede stort efter sin fader,
Øivind Skaldespiller, men han var en dygtig mand. Paa Tjotta
boede der da ikke faa smaabønder. Haarek kjøbte først en
mindre gaard og boede der, men i faa aar havde han drevet bort
alle de bønder, som var der, saa at han eiede hele øen, og da
byggede han en stor hovedgaard der og blev snart meget rig;
han regnede sig i slægt med Norges konger, og af den grund
var Haarek meget anseet blandt landets høvdinger. Haareks
farmoder Gunhild var datter af Halvdan jarl og Ingebjørg, som var
Harald Haarfagres datter. Paa fædrene side nedstammede han
fra Berdlu-Kaare. Han var gift med en søster af de mægtige
Arnesønner og svoger til Kalv Arnessøn, der var overanfører i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
