- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
827

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE.

827

Raud blev fanget og bundet, men af de andre, som var der
inde, blev nogle dræbt og andre fanget. I den skaale, hvor
Rauds huskarle sov, blev nogle dræbt, nogle bundet og nogle
banket. Kongen befalte Raud, at han skulde lade sig døbe; da
vilde kongen ikke tage hans eiendom fra ham, men heller være
hans ven. Raud sagde, at han aldrig vilde tro paa Kristus, og
talte spottende om Gud. Kongen blev da vred og lod Raud
binde med ryggen til en stang, satte et træstykke mellem hans
tænder, saa munden var aaben. Derpaa lod kongen en lyngorm
bære til hans mund; men ormen vilde ikke ind i munden, men
vendte sig bort, thi Rand pustede imod den. Da lod kongen
tage en hul kvannestilk og sætte i Rauds mund; efter en anden
beretning lod kongen sætte sin lur i munden og ståk ormen ind i
den og lod fore en gloende jernstang ind efter; da gik ormen
ind i munden og saa ind i halsen og skar sig ud gjennem siden ;
der lod Raud sit liv. Kong Olav tog meget gods i guld og sølv
og andet losøre, vaaben og mange kostbarheder; kongen lod alle
dem, som havde fulgt Raud, døbe, men dem, som ikke vilde det,
lod han dræbe eller pine. Kong Olav tog den drage, som Raud
havde havt, og styrede den selv; den var et større og vakrere
skib end Tranen; foran var et dragehoved, men agter en krog
og videre som en hale, og begge nakkerne og liele stavnen var
guldlagt. Skibet kaldte kongen «Ormen», thi naar seilet var
oppe, var det som en drages vinge ; dette var det vakreste skib
i hele Norge.

Kong Olav kristnede hele fjorden og reiste siden sydover
langs landet, og det hændte meget paa den færd, som berettes i
sagn; trold og onde vætter gav sig i kast med lians mænd og
stundom med ham selv.

Den hele beretning om dette Olav Trygvessøns tog er fuld
af fabler. Orme er der ikke i Salten, saa beretningen om
lyngormen er vistnok ogsaa fabel.

Olav kom samme høst til Nidaros.

Som deltagere i slaget ved Svolder, nævnes haaløigerne
Thraand Skjalge, Aagmund Sande og Laadve Lange fra Saltvik.
Salt-vik ligger paa sydsiden af Ofotfjord.

Under Erik og Svein jarls regjering heder det vistnok, at
kristendommen holdt sig langs sjøen, men dette gjaldt ikke
Haalogaland og de dele af landet, som stod under jarlernes
umiddelbare herredømme. I det trondhjemske og i Namdalen,
siges der, var det ligeledes langt fra, at kristendommen
overholdtes godt, og paa Haalogaland næsten aldeles ikke.

Blandt de folk, som i disse jarlers tid besøgte Haalogaland,
nævnes den bekjendte islænding Grette Aasmundssøn. Grette
opholdt sig under sit besøg i Norge som gjæst hos en høvding ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0843.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free