Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
833
Sarpsborg (1025—-26), sendte han Karle fra Lango paa
Haalogaland paa en handelsreise til Bjarmeland. Kongen og Karle
skulde være sammen om dette, hver af dem skyde til det halve
af omkostningerne imod at dele indtægten ligt. Karle reiste
over land til Nidaros og tog her det gods, som kongen havde
bestemt, og han fik et til reisen passende skib.
Karle reiste tidlig om vaaren 1026 med skibet til
Haalogaland og fik sin broder Gunnstein med; denne havde varer for
sig selv; paa skibet var 25 mand. De reiste tidlig om vaaren
til Finmarken. Thore Hund sendte bud til brodrene, at han vilde
reise til Bjarmeland om sommeren, og foreslog, at de skulde holde
sammen og dele udbyttet. Karle og Gunnstein gik med paa
dette, hvis Thore ikke tog mere med end 25 mand saaledes som
de; vindingen skulde deles ligt mellem skibene, undtagen hvad
mandskabet maatte tilhandle sig. Da Thores sendemænd kom
tilbage, havde han tilrigget en stor langskibsbusse med 80 mand.
Det var hans egne huskarle, og han alene skulde have al indtægt
af det, som blev vundet paa færden. Thore seilede langs landet og
traf Karle i Sandvær, et fiskevær udenfor Ringvatso i Tromsø
amt. Siden reiste de sammen videre med god bor. Gunnstein
sagde til sin broder Karle, at han syntes Thore var altfor
mandstærk, og at det vilde være raadeligere at vende tilbage, da Thore
havde dem helt i sin magt; han troede ham ikke. Karle
vilde ikke vende, men havde han vidst paa Langø, at Thore
kom til færden med saa stor hær, da vikle han have taget flere
folk med. Brødrene spurgte Thore, hvorfor han havde mange
flere folk med, end aftalen var. Thore svarede, at det var et
stort skib, som trængte mange folk, og i en farlig færd kunde
man ikke have gode folk nok.
Deres færd er omtalt i beskrivelsen af Finmarkens amt (bind
II, pag. 679). Beretningen, saaledes som den lyder hos Snorre
indeholder adskilligt, som neppe er lielt historisk, men skildringen
af reisens retning og handelen kan være rigtig.
Paa hjemveien yppede Thore kiv om byttets deling. Da de
kom til Gjæsvær (Geirsver), gik Thore, ledsaget af et talrigt følge,
paa land og hen til det sted, hvor brødrenes skib laa og bad dem
komme i land. Thore fordrede, at hærfanget skulde bringes paa
land og skiftes; han mente, at det var skik og brug at skifte
hærfang snarest mulig. Herom kunde de ikke enes, og Thore gik,
men vendte snart tilbage og raabte til Karle, at han vilde tale
i enrum med ham. Karle vendte om, og i det samme de modtes,
stødte Thore et spyd tvers igjennem ham med de ord: «Her, Karle,
kan du lære en bjarkøing at kjende; jeg tænkte, at du skulde
faa spydet Selshævner at føie.» Karle døde straks, og Thore og
hans mænd gik til skibet. Gunnstein og hans følge tog Karles
53 Nordlands amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
