Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
835
vise frem sine vaaben paa thinget; saaledes blev opbudet
ransaget i hvert skibrede. Men da det var ordnet, spurgte Finn
Thore Hund, hvad tilbud han vilde gjöre kong Olav for drabet
af Karle, hans hirdmand, eller for ranet i Lenvik. Han havde
kongens fuldmagt i denne sag og vilde nu vide hans svar. Thore
saa sig om; der stod mange væbnede mænd paa begge sider,
blandt dem Gunnstein og mange andre af Karles frænder. Thore
sagde da: «Mit bud er snart sagt, Finn, jeg vil lægge min sag
i kongens haand, hvad han forlanger af mig.» Finu mente, at
det saa ud til, at han fik nøie sig med mindre hæder, thi han
fik overlade sagen til hans dom, hvis han skulde faa forlig. Thore
mente, at sagen ogsaa da var kommet i gode hænder, og han
skulde ikke drage sig unda det. Thore forpligtede sig da til at finde
sig i Finns kjendelse. Siden bestemte Finn vilkaarene. Thore
skulde betale til kongen ti mark guid, til Gunnstein og hans
frænder andre ti mark, men for ran og skade paa gods de tredje
ti mark. «Du skal betale nu straks,» sagde Finn. Thore mente,
at dette var en stor pengebod.
30 mark guld var i de tider en meget betydelig sum; det
svarede omtrent til 240 mark sol v, og for 10 mark sølv fik man
32 kjør, saa det svarer til en værdi af 768 kjør, og sættes en
ko til en værdi af 74 kr., bliver boden svarende til en sum af
mellem 50 000 og 60 000 kr. i vor tid.
Finn mente, at han fik betale, ellers blev det ikke noget
forlig. Thore sagde, at Finn maatte lade ham faa frist til at
laane hos folk, som hørte til hans folge, men Finn sagde, han
skulde betale der paa stedet, og desuden skulde han udlevere det
store smykke, som han havde taget fra Karle, da denne var dræbt.
Thore mente, at han ikke havde taget noget smykke, men
Gunnstein sagde, at Karle havde smykket paa halsen, da de skiltes,
men da de tog hans lig, var det borte. Thore havde ikke lagt
mærke til det smykke, «men hvis vi har taget noget smykke,
maa det vel ligge hjemme i Bjarkø». Finn satte spydodden
for brystet paa Thore og sagde, at han fik komme frem med
smykket; Thore tog da smykket af sin hals og gav det til Finn.
Saa gik Thore ombord paa sit skib, men Finn gik efter ham
med mange folk; han gik langs efter skibet, og hans folk gik i
rummene. Men ved masten under dækket saa de to ualmindelig
store tønder, og Finn spurgte, hvad der var i tønderne. Thore
svarede, at det var drikkevarer. Finn sagde: «Hvorfor giver
du os ikke noget at drikke, saa vel forsynet som I er?» Thore
lod en af sine mænd tappe af tønden i en bolle. Finn og hans
mænd fik drikke, og det var god drik. Finn bad Thore betale,
men han gik frem og tilbage paa skibet og talte snart med den
ene, snart med den anden. Finn raabte, at han fik komme med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
