Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
843
ransage skibet, og Odd gjorde ingen indvendinger. Kongen fandt
intet. I hans følge var en ung mand ved navn Thorstein,
beslægtet med Thore Hunds æt, og en ven af Odd. Han blev tilbage
paa Odds skib og spurgte ham, hvorledes det egentlig forholdt
sig. Odd fortalte, at varerne laa skjulte i en sæk. Thorstein
sagde, at kongen sikkert næste dag vilde ransage paany, og
raadede Odd til at gjemme sækken under kongens eget sæde.
Kongen kom, satte sig i høisædet, og lod ransage høit og lavt, men
forgjæves. Da han gik, gav Thorstein Odd det raad at gjemme
sækken i seilet under raaen. Kongen vendte kort efter tilbage
til Odds skib, og ransagede paany, men uden held. Thorstein
blev atter et øieblik tilbage og raadede til at skjule finnegodset
i land bag et nes og ikke bringe det ombord, før han skulde
seile bort. Odd gjorde saa. Kongen kom ogsaa og lod hver
krog gjennemrode, men intet fandtes. Kongen sagde, at aldrig
havde nogen før spottet ham saa, og han var meget vred. Om
aftenen kom der vind op. Odd bragte finnegodset ombord og
seilede afsted. Tidlig om morgenen vilde kongen ransage skibet
engang til. Men da de kom ud af telteue, saa de Odds skibe
langt ude ved øerne. «Denne gang,» sagde kongen forbitret,
«slåp Odd, jeg maa erkjende, Thorstein, at du godt hjalp din
ven, som du agter høiere end mig; men det er ikke saa
underligt, om du slægter din æt paa i svigefuldhed.» Thorstein
mente, at det var en god gjerning at hindre kongen i at dræbe
Odd, der havde været hans ven, for en sag, der neppe var
døds-sag, om den kunde bevises. Odd kom til Island, og da Haarek,
en frænde af Thorstein, kom til Island i det store uaar (1056),
bad Odd ham til sig for hele vinteren, og om sommeren gav
han ham nogle gode heste til Thorstein, livem han selv og
hans skibskamerater skyldte sit liv. Haarek kom til Norge
med hestene til Thorstein, og denne blev ilde faren, da det
kunde udlægges som et bevis paa, at han havde hjulpet Odd.
Thorstein foregav, da han viste kongen hestene, at det var til
ham, Odd havde sendt dem som gave. Men kongen lod sig ikke
dette indbilde, men sagde: «Det er dig, ikke mig, han har sendt
hestene; du skal have dem og oven i kjøbet døden.» Han gav
straks befaling til at dræbe Thorstein. Men ingen vilde, da de
alle holdt meget af Thorstein; de bad for ham, og han fik
beholde liv og landsvist, men han maatte forlade hirden og var
siden altid i unaade hos kongen.
Hvem der efter Einar Fluga havde finnefærden, vides ikke,
med mindre Einar skulde have levet indtil efter Olav Kyrres
død i 1093.
Joan, søn af Arne Arnessøn, blev omkring 1060 gift med
Thore Hunds sønnedatter Rannveig og kom i besiddelse af den-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
