Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
848
NOIIDLANDS AMT.
der var i Nidaros, at kong Øistein til vaaren vilde komme og
forsøge at mægle forlig mellem kong Sigurd og Sigurd Ranesson.
Sommeren 1114 kom. Øistein og Sigurd Ranesson drog
til Trondhjem, og det varede ikke længe, for kong Sigurd paa
bymode beskyldte Sigurd Ranesson for at have slaaet finneskatten
under sig mod de rette eieres vilje. Sigurd Ranesson forklarte
om sin adkomst til finnefærden: Da kong Magnus Barfod var
i Gautland og herjede, lod han sine mænd, Sigurd Ullstreng og
mange andre høvdinger blive tilbage paa Kvaldensø, medens han
selv med en del af hæren var paa et andet sted. Sigurd
Ranesson kunde bringe ham efterretningen om, at kong Inge
Stein-kilsson kom imod ham med en overlegen hær, saa det ikke var
raadeligt at blive der længere. Kongen brød straks op til
Viken ; men Sigurd Ullstreng og alle de, der var med ham, blev
fangne. Magnus betragtede Sigurd Ranesson som sin
redningsmand og gav ham siu søster Skjaldvar til ægte, overdrog ham
finnefærden og retten til at handle med finnerne, saa læuge han
og hans sønner var konger i Norge, paa det vilkaar, at han
hvert aar skulde udrede til kongen 60 mark veiede, men selv
beholde det overskydende. Hans adkomst til finnefærden var
saaledes god. Men hvad han havde talt i hidsighed og ikke saa
ærbødigt, vilde han overlade til kongens kjendelse. Sigurd
vilde ikke modtage dette tilbud, men holdt paa med underslæbet.
Da sagde kong Øistein, at denne sag mod Sigurd Ranesson kunde
ei søges paa kjøbstadsmøde, den horte under landsloven, ei
under Bjarko-retten. Bjarkø-retten havde intet med en sag som
denne at gjøre. Kong Øistein stevnede nu sagen med ’/a
maaneds varsel nord til Kefisøi paa Haalogaland og forlod saa
mødet. Efter kong Øisteins raad tog Sigurd Ranesson vidner paa,
at sagen var lovlig afvist for kong Sigurd paa modet; siden
drog han, ogsaa efter kong Øisteins raad, til sin gaard Steig for
at samle saa mange folk om sig, som han kunde, og bringe dem
med paa thinget. Han kom ogsaa nord til Bjarkø og bad
Vid-kunn Jonssøn, sin gamle krigskamerat, om bistand. Vid kunn
mente, at denne sag nu syntes at være mellem kongerne selv,
og at han som kong Sigurds lendermand maatte følge ham.
Kort efter sendte kong Sigurd bud til Vidkunn, at han skulde
komme til ham med al den styrke, han kunde skaffe, og
Vidkunn gjorde saa.
Navnet Kefsisøi, hvor thinget holdtes, er endnu bevaret i
en liden ø Kjefsø, der ligger i sundet Moldøren mellem Store
og Lille Molla i Vaagan.
Øen ligger i den egn, hvor Lofotfisket drives, og har en god
havn; den ligger taalelig heldig til som mødested. De, som
modte her, har ikke været blot bønderne fra Steigar syssel eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
