Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
851
maalet er opstaaet i Frostathing og bor derfor ogsaa afgjøres
der. Øistein havde nu paataget sig hele denne sag i Sigurd
Ranessøns sted, og derfor var det nu kongerne selv, som havde
med hinanden at gjöre. Kong Sigurd sagde, at han dog ikke
lod sagen falde. Han stevnede den til Frostathing, og gik
derpaa bort. Øistein tog i stilhed vidner paa, at sogsmaalet var
spildt for kong Sigurd. Det var nu langt ud paa sommeren
(1114), og Frostathinget var forbi, saa at sagen maatte vente til
det følgende aar.
Samme sommer kom den forurettede ægtemand, Ivar af
Fljod, hjem med vel forrettet ærende. Han havde bragt det til
det, at irerne fandt sig i at udrede skatten, der beløb sig til en
stor sum. Denne bragte Ivar med sig til Norge. Der siges, at
kong Sigurd var i Nidaros og sad og talte med Sigrid, Ivars
hustru, da der kom et skib, som man antog for Ivars. Den
islandske skald, Einar Skulessøn, var tilstede, og kongen bad
ham faa at vide, om det var Ivar, som kom. Einar kom
tilbage og gav i et vers den besked, at det ikke var Ivar, saa
kongen endnu kunde sidde rolig hos Sigrid. Senere paa
sommeren kom Ivar, men gjorde ikke noget ved denne sag, som for
hans og bans hustrus vedkommende blev neddysset.
Den følgende sommer (1115) kom begge konger med sine
lendermænd og haandgangne mænd mandstærke til thinget.
Ogsaa kong Olav blev stevnet til thinget med sine mænd. Skjønt
thinget fremdeles kaldtes Frostathing, kunde det holdes i Nidaros,
naar det skede til den rette tid om sommeren.
Den, som havde mest at sige paa thinget, var den
lovkyndige lendermand Jon Mornev. I kong Olavs følge var
len-dermanden Sigurd Sigurdssøn af Hvitastein, der havde ord for at
være den viseste mand i Norge. Kong Øistein opfordrede
lender-mændene til at understøtte Sigurd Ranessøns sag efter evne.
Jon Mornev svarede, at det vilde være en farlig sag at skifte
ujevnt mellem brødrene, men at han dog helst ønskede at følge
kong Øistein, hvis dette var ret efter loven. Øistein svarede:
«Jeg forlanger intet andet af eder, end at I bevidner, at det er
lov, som lov er; men forsaavidt jeg ved lovlig fremfærd faar
bragt det dertil, at I ei er forpligtede til at domme i denne
sag, som idag kommer fore her, vil jeg tage det løfte af eder,
at I ei ved min broders voldsomhed lader eder bevæge til at
dømme mod lov og ret.» Dette besvaredes med stærke
bifalds-raab. Nu kom kong Olav med sit folge og allersidst kong
Sigurd. Hans folk var næsten fuldt væbnede, kun at de ingen
skjolde havde.
Kong Sigurd fremførte sit søgsmaal mod Sigurd Ranessøn,
efter overlæg med sine raadgivere. Der blev først handlet om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
