- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
853

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE.

853

han spurgte Sigurd Ranessøn, hvad han syntes om sagens
udfald. Sigurd svarede, at kongen havde ydet ham fuldkommen
bistand, om ikke altfor megen. Da blev kongen vred. Kort efter
gik Sigurd Ranessøn ud af drikkestuen. Det var sent om kvæl-

O ö

den. Han var uden kappe og havde i haanden et stort
hugge-spyd. Saaledes gik han til kong Sigurds skib og frem til
for-rummet, hvor man endnu sad tilbords, og her faldt han paa
knæ for kongen og sagde, at han ikke vilde, at kong Sigurd og
hans broder skulde begynde en uhyggelig strid for hans sk}rld;
han overgav sig selv og sit hoved i Sigurds vold. Kongen tog
sent tilorde og sagde, at Sigurd havde valgt det raad, der var
bedst for alle. Han havde fast besluttet om morgenen at gaa
op paa Ilevoldene med sine mænd for at stride med kong Øistein.
Men nu vilde han uiodtage forlig, hvis Sigurd vilde overlade den
hele sag til hans afgjørelse. Sigurd gjorde saa. Kongen dømte
ham i en bod af 15 mark guld, at udrede den følgende dag;
5 mark skulde betales til kong Øistein, 5 til kong Olav, og
de sidste 5 til ham selv. Pengene skulde udredes i rent guid.
Hvis ikke disse penge betaltes, var forliget brudt.

Sigurd Ranessøn gik til kong Øistein og fortalte ham alt
dette. Øistein blev saa blodrød, heder det, af man næsten med
en finger skulde kunne faa ham til at bløde. Han sagde, han
vilde ikke have noget med dette forlig at gjøre, og gik tilsengs.
Sigurd gik til sine venner for at laane guld; han bragte
sammen gode 5 mark brændt guld; mere var ikke at opdrive.
Om morgenen gik han til kong Øistein og bad ham modtage
disse penge. Kongen svarede, at han vidste, at Sigurd havde
faaet disse penge tillaans af folk, men han vilde, at han skulde
modtage dem som en gave af ham. Sigurd takkede og gik til
kong Olav for at betale ham guidet. Olav sagde, at han ikke
vidste noget bedre raad end kong Øistein; han vilde derfor skjænke
ham disse penge. Saa gik Sigurd Ranessøn til kong Sigurd.
Kongen spurgte, om hans brødre havde faaet sin del, og Sigurd
svarede, at begge var betalt. Kongen sagde, at Sigurd var meget
rig paa guid. Sigurd Ranessøn fortalte nu altsammen, at
kongerne havde eftergivet ham sin del. Kong Sigurd vilde ikke
staa tilbage for sine brødre og gav ham pengene.

Det vil sees, at spændingen var saa stor, at en krig mellem
brødrene ikke var til at undgaa, hvis Sigurd Ranessøn ikke vilde
opofre sig. Han gjorde det ved frivillig at overgive sig i kong
Sigurds vold. Da opstaar en ny kappestrid mellem brødrene,
denne gang i ædelmodighed. Kong Sigurd vil paase ogsaa sine
brødres ret og paalægger Sigurd Ranessøn lige bod til kongerne.
Øistein og hans yngre broder Olav opgiver sin ret, og kong
Sigurd opgiver da ogsaa sin for ikke at være mindre ædelmodig;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0869.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free