Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
855
fjeld der deler veien sig; en vei fører til Gullesf jordbotn og en
til Kanstadfjordbotn, og Sigurd har rimeligvis taget til
Gulles-fjordbotn og boet i hulen der. Man kjender ellers ingensteds
paa Hinnøen nogen hule, hvor mennesker kunde bo.
I Gnllesfjorden sees der endnu gammetomter paa hvert nes
paa østsiden fra Moelven og til Botn og paa vestsiden fra
Bømark til Notnes (lidt nord for Løbergvatn). Der findes endnu
finner paa Votvold og Bømark. De finner, Sigurd var sammen
med, var vistnok sjøfinner i Gnllesfjorden.
Hvis Sigurd blev overfaldt, kunde han enten flygte langs østsiden
af Gnllesfjorden til gaarden Eidet og derfra over eidet til
Kan-stadfjordbotn, eller over til vestsiden af Gullesfjordbotn og
gjennem Lobergsdalen over til Djupfjord og Blokken i
Vesteraalen (paa Hinnøens vestside), eller længer ude paa vestsiden af
Gnllesfjorden over Langvatn til Sigerfjorden, eller udover fjorden
til Bjarkø, hvor kong Magnus overvintrede, eller over
Øksfjord-eidet og derfra gjennem Stordalen til Kanstadfjordbotn og
videre. — Gljuvrafjord betyder bergkløftfjorden, og dette navn
passer paa vestsiden af Gullesf jorden.
I Kvæfjorden har der i gamle dage boet mange finner. I
folketællingslisterne fra 1702 nævnes finner paa Votvold,
Langvatn, Østfjorden og Under Salen (Qvigstad).
Det heder, at de, som skaftede Sigurd og hans folk mad
om vinteren, var hans kamerat Thorleiv Skjappa og Einar, som
var søn af Ogmund af Sand og af Gudrun, som var datter af
Einar Aressøn af Reykholar. Gaarden Sand ligger paa Tjeløen
ved Balstadstrømmen i Tjelsund.
Det er sagt, at den vinter lod Sigurd finnerne gjøre sig to
skuder inde i fjordene, og de var bundne med sener; der var ikke
en spiker i dem, men vidjer for knær, og 12 mand roede paa
hver side. De skuder var saa gode seilere, at ingen kunde kappes
med dem paa vandet. Derom er et kvad, hvori det heder, at
faa kan folge den haaløigske furubaad; det senebundne skib
svæver under seilet.
Sigurd hoede hos finnerne, medens de byggede skuderne, og
finnerne havde ol der og gjorde gjæstebud for ham. Sigurd har
selv berettet om, hvor lystig det gik til, i et kvad, hvori
det heder:
«Det var godt at være i gammen, da vi glade drak, og
kongesønnen gik glad mellem bænkene. Det manglede ikke paa
skjæmt i det lystige drikkelag, og vi morede hverandre, dengang
jeg var der.»
Om vaaren 1139 reiste Sigurd og Magnus sydover med de
to skuder, som finnerne havde bygget. Da de kom til Vaagar,
dræbte de der præsten Svein og hans to sønner. Sigurd seilede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
