Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
856
NOIIDLANDS AMT.
saa sydover til Vikar (Vik) i Brønnø, og der fangede de Viljahn
Skinnare, kong Sigurds lendermand, og Thoraide Kjeft; de dræbte
dem begge. De fortsatte saa med plyndringerne sydover langs
hele kysten og kom til Viken og derfra til Danmark.
En mægtig mand, Sigurd Ranessøns og Skaldvars søn, var
den afholdte Nikolas Skjaldvarssøn, som han oftest kaldtes efter
sin høibyrdige moder. Han havde rimeligvis finneskatten efter
faderens død. Nikolas var med i slaget ved Konghelle 1159,
da kong Haakon Herdebred blev slagen. Nikolas blev tagen
til fange, da hans skib ryddedes, men han gik kong Inge
tilhaande og blev siden hos ham, saalænge kongen levede.
Han var Erling Skakkes fornemste støtte blandt lendermændene
i den nordligste del af landet. Hans hjem og hovedsæde var,
ligesom faderens, Steig i Engeløen, men han var ofte og længe i
Nidaros, hvor han eiede gaard, og havde megen indflydelse. Da
der efter kong Inges død var spørgsmaal om at opstille en
anfører for lendermandspartiet, var der tale 0111 Nikolas, men han
raadede til at vælge en mand af kongeæt. Han lagde sin
hengivenhed for Erling og Magnus Erlingsson for dagen ved at gjøre
ende paa Sigurd Markusfostres opstand; han slog ham og
fosterfaderen Magnus, da de vilde angribe Bergen, og lod dem siden
henrette, da de var fanget.
Nikolas var i Nidaros i 1176 sammen med sin svigersøn
Erik A r nes søn, der var gift med datteren Skjaldvar, der vistnok
var opkaldt efter bedstemoderen.
Erik gik til sin svigerfader og berettede, at nogle fiskere
havde seet en mængde seil styre ind fjorden, han mente, det
var birkebeinerne. Nikolas mente, det var løst snak;
birkebeinerne var øst paa Marker og tænkte neppe paa at hjemsøge
trønderne. Erik sendte en skude for at undersøge sagen, og
Nikolas gik til kirke. Erik kom igjen og sagde, at efterretningen
var sand. Han raadede til at ride ud af byen og samle folk;
i byen var mangel paa folk. Nikolas mente, han var altfor
ængstelig. Nicolas gik atter i kirke. Da messen var sunget,
sagde Erik til ham: «Nu er hestene sadlede; lad os ride bort.»
Men Nikolas vilde holde thing med bymændene og se, hvor stor
styrke der var, men først vilde han spise middag. Da steg Erik
tilhest og red ud af byen. Nikolas havde neppe endt sit
maaltid, for birkebeinerne roede op i elven. Da lod han sine mænd
væbne sig og gik med dem op i det øvre loft for at forsvare
sig der. Hele gaardsrummet var opfyldt af birkebeinere, som
kom ganske uventet, dels op ad gaderne, dels langs bryggerne,
og til Nikolas’ gaard. De bod ham grid, men han vilde ikke
modtage den. Da gik de løs paa loftet, nogle hug hul i taget og
skjød ned. Nikolas og hans mænd værgede sig med bueskud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
