- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
857

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE.

857

haandskud og ovnstene. Han havde et rodt skjold med
forgyldte nagler og lister. Paa det skjød birkebeinerne saaledes, at
pilene stod i lige til rørbaandene. «Nu sviger mit skjold mig,»
sagde Nikolas, og fik kort efter sit banesaar. En stor del af
hans mænd faldt med ham. Hans død blev almindelig beklaget.

Kong Sverre havde, sandsynligvis i løbet af aaret 1182, sendt en
af sine mænd, Thorgils, som sysselmand til det nordligste
thing-distrikt paa Haalogaland, og forlenet ham med linnefærden. Det siges
ikke, om Haalogaland havde underkastet sig Sverre. Sandsynligvis
har kun enkelte anseede mænd her, som andensteds, sluttet sig til
Sverre, medens de fleste endnu holdt med Magnus. Den fornemste
æt paa Haalogaland var Bjarkø-ætten, som ved Jon Arnessons
giftermaal ind i Thore Hunds mægtige æt havde erhvervet Bjarkø.
Hovedet for denne linje, Vidkunn Jonssøns søn Erling, var nylig
død, efterladende sig to døtre og en attenaarig søn, Vidkunn, der nu
arvede alle hans besiddelser. Vidkunn og hans søstre var vakre
folk. Da kong Magnus hørte, at Vidkunn havde tiltraadt sin
fædrenegaard, indbød han ham til sig for, som det hed, at
udnævne ham til lendermand, men man troede, at det var hensigten
at bringe et parti istand mellem Vidkunn og Magnus’s søster
Ragnhild, Jon af Randebergs unge enke, eller maaske mellem
Magnus selv og en af Vidkunns søstre. Dette staar ikke
udtrykkelig i sagaen, men antydes. Vidkunn lovede at komme og
lagde sin iver i Magnus’s tjeneste for dagen ved at seile om i
fjordene for at rense dem for de birkebeiner, der maatte sværme
om paa de kanter. Thorgils sysselmand var om vinteren tilfjelds
for at inddrive finneskatten og handle med finnerne og havde
faaet endel gods samlet; med dette reiste han selv tolvte
sydover for at bringe det til Sverre. Vidkunn lagde sig paa lur i
Øksfjorden, passede paa, da Thorgils kom nordenfra og overfaldt og
dræbte ham med alle hans mænd, tog alt godset og bragte det
til Bjarkø. Sverre kunde for det første ikke gjöre noget derved.

Den følgende vaar seilede Vidkunn efter indbydelsen
hjemmefra paa sin store tyvesesse «Guldringen», der tidligere havde
tilhørt erkebiskop Øistein. Begge søstrene og hans morbroder Jon
Dnanb fulgte med. Skibet var bemandet og forsynet med vaaben
og ledsagedes af et proviantskib, men ingen ombord ventede noget
overfald; skjoldene var fæstede ved stavnene, og brynjerne laa
forvarede i kister nedenunder dækket. Sverre havde imidlertid
faaet spurgt, at Vidkunn havde reist eller skulde reise hjemmefra,
og sendte Baard Guthormssøn og Ivar Silke med 7 skuder for at
passe ham op og hævne Thorgils drab. Nord ved Eugeløen fik
de Kristi himmelfartsdags morgen (26de mai) se Vidkunns
far-tøier, som han kom seilende ud Vestfjorden. De lagde straks
ind under Steigberget, vistnok forbjerget straks nordenfor Steigen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0873.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free