- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
861

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTOP, IK.

86 1

sønnerne forlangte nu at underhandle og fik grid imod at følge
med til Nidaros. Da ransmændene lidt før jul kom tilbage til
hertugen, ytrede han vel sin misnøie med, at de havde krænket
kirkefreden ved Guthorms og Jon Silkes drab, og lod dem endog
lægge i lænker, men alligevel tog han til takke med broderparten
af det rovede gods, og Bollesønnerne fik kun beholde livet mod
at betale 12 mark guld (96 mark sølv), foruden hvad de allerede
havde mistet.

Fra borgerkrigenes slutning til reformationen.
Karelerne og kvænerne gjorde i 1271 hærværk endog i Haalogaland.
Vinteren 1278—79 fangede karelerne kongens sysselmand
Thor-bjørn Skæne og dræbte 35 mand for ham oppe paa fjeldet.

De ældre indfald synes ikke at have strakt sig söndenfor
Tromsø.

Mægtige høvdinger under Magnus Lagabøter og hans sønner
Erik og Magnus var i det nordlige Haalogaland brodrene Vidkunn
og Bjarne Erlingssønner fra Bjarkø. Bjarne Erlingsson var ved
giftermaal kommen i besiddelse af Giskø paa Søndmør samt det
store jordegods, som hørte gaarden til. Som medlem af kongens
raad under Erik Magnussøns ungdom, som lendermand og gesandt
viste han stor klogskab.

Fra stridighederne mellem Erik Magnussøn, kaldet
præstehader, og geistligheden er opbevaret en beretning om, hvorledes
hr. Bjarne Erlingsson bar sig ad sommeren 1282 i Vaagan, hvor han
vistnok optraadte som sysselmand eller maaske som
overbefalingsmand over det hele landskab, hvis mægtigste mand han var som
herre til Bjarkø.

Der var i 1277 vedtaget et nyt tienderegulativ efter
overenskomsten i Tønsberg mellem Magnus Haakonssøn og bisperne, og
dette regulativ skulde ophæves i 1282. I et vidnesbyrd, som
erkebiskop Jørund i 1291 lod optage over hr. Bjarnes forseelser mod
kirken og geistligheden, oplyses det:

Paa et mode paa Brudarberg, vistnok pladsen Bruberg under
Storvaagen, erklæredes «Vaagaboken» for ophævet. Vaagaboken
var en for Vaagan og fiskerierne her gjældende lovbog med
bestemmelse om tienden. Ingen anden kristenret skulde gjælde
end den gamle af 1244, der var givet af kong Haakon og
erkebiskop Sigurd; ingen tiender skulde udredes undtagen de, som
var brugelige i erkebiskop Sigurds tid; de senere paalagte var
ulovlige, det vil sige, at det nye tienderegulativ af 1277 skulde
være ophævet. Som ulovlig forbød han baadetiende, kuleigetiende
og ostetiende; skreidetiende skulde kun betales af hvad der var
tilovers, naar fiskerne havde faaet sine omkostninger godtgjorte;
ligeledes forbød han sæltiende. Derhos dømte han korsbrødrene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0877.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free