Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
863
sig for at idømmes streng straf. Kongen lovede endvidere de
finner, som modtog kristendommen, visse lettelser i 20 aar.
Haalogalands indbyggere havde efter en bestemmelse, ældre
end 1250, at holde vagt mod øst eller at forsvare den østre
grændse. Den pligt blev byrdefuld, da russernes indfald blev
hyppige, og desuden fordi de kongelige ombudsmænd udbød
leding, ogsaa naar det var unødvendigt, for at presse ud
penge af de ledingspligtige, der maatte loskjøbe sig fra
byrden. Dette vakte naturlig harme, der endog synes at have
bevirket ulydighed mod kongens virkelige bud. Da kongen,
vistnok i de uroligere aar 1310 og 1311, befalede, at indbyggerne i
Haalogaland i stedet for de 14 mindre skibe, som de ifølge den
ældgamle bestemmelse skulde holde, skulde bygge to store skibe,
et saakaldt fløy og et langskib, fandt de dette besværligt og
gjorde forestillinger derimod; de anholdt om, at det maatte blive ved
det. gamle; flere vægrede sig ved at udrede den skibstold, som
kougen vistnok havde paalagt til de nye skibes anskaffelse.
Hirdmanden Agmund Svade har vistnok forestillet kongen, at det
var uhensigtsmæssigt at anskaffe disse store skibe, thi i en
forordning, dateret Tunsberg den 27de september 1315, kundgjorde
kongen, at han ifolge Agmunds forestilling og deres egen bøn
havde tilbagekaldt befalingen derom, saa at de kun skulde holde
saadanne landeværnsskibe, som det havde været gammel skik
at holde. Men paa grund af deres ulydighed skulde de udrede
den paalagte skibstold. Kongen søgte at standse sysselmændenes
utilbørlige færd ved de hyppige ledingsudbud. Det heder, at
efter klagemaal fra almuen paa Haalogaland, havde sysselmænd
der udbud en, to, tre eller flere gange i løbet af et aar, skjønt
det ikke behøvedes og skjønt ingen ufred var i vente; de tyngede
almuen ved løsning og pengeudgift for at slippe samme færd, idet
de berigede sig selv og sine ombudsmænd; den, som gjorde det,
ridder, sysselmand, lagmand eller andre, skulde forfalde i en
bod til kongedømmet af 8 ertoger og 13 mark for hver den, af
hvem han bevisligt har faaet løsning. Men rygtet om
haaloga-lændingernes gjenstridighed mod kongens foranstaltninger til
landets forsvar har nemlig naaet russerne og opmuntret dem til at gjöre
nye indfald; det berettes i analerne, at russerne i aaret 1316
dræbte mange mennesker paa Haalogaland. Dette var sikkert
ikke det eneste indfald, de paa denne tid gjorde, men kun det
eneste, som tilfældigvis er blevet omtalt. Om kong Haakon
foretog noget i denne anledning, vides ikke. Russernes
dristighed tog snarere til end af. I 1323 var de atter i Haalogaland,
anrettede ødelæggelser og brændte endog herresædet Bjarkø. Fra
denne tid af hørte de russiske indgreb paa Norges territorium
aldrig op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
