Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
1897 og et uddrag af professor Alexander Bugge i «Kringsjaa».
Begge de italienske beretninger er trykte i Venezia i 1559,
senere udgaver af 1574, 1583, 1606 af Gio Battista Ramusio
(«Na-vigationi e viaggi», 2det bind). I 1881 har en venetianer C.
Bullo trykt et haandskrift fra 1480 til den geografiske kongres i
Venedig 1881 (C. Bullo, «II viaggio di M. Piero Querini e le
rela-zioni della republica veneta colla Suezia,» Venezia 1881). I)et
indeholder kun den af Antonio di Chorado nedskrevne beretning.
En afskrift af Qverinis beretning fandt professor G. Storm i Rom
i et romersk bibliothek i en gammel afskrift fra det 15de
aarhundrede og erhvervede et fotografi af haandskriftet, og dette er
nu i universitetsbibliotheket i Kristiania. Desuden er der af
Qverinis egen beretning et manuskript i Venedig og et i Florens;
af Christofalo Fioravantes er et manuskript i Mantova (det ældste)
og tre i Florens.
Endnu findes paa Røst efterretninger om de strandede
italienere, og disse efterretninger er vistnok ikke uden værd.
Der er tre øer omkring Røst, som heder Sandø, men den,
paa hvilke italienerne strandede, er den ø, som ligger 1 km.
sydvest for den 267 meter høie ø Stor fjeldet og lige nord for øen
Ellefsnyken. Denne Sandø er kun henimod 0.1 km.2 stor, 400
meter lang, knauset, men ikke høi, og der staar endnu en
sommerbolig og et nøst paa nordsiden. Paa sydsiden er en bugt, som
vender mod Ellefsnyken, og her var det italienerne efter
beretningen paa Røst strandede, og det heder her, at baaden drev fra
dem i dragsuget, medens det siges i italienernes beretning, hvad
der vel er rigtigt, at den skrøbelige baad sank, da de paany
vilde gaa i den.
Øen Storfjeldet var dengang beboet, nu er den ubeboet.
Øen Storfjeldet er efter beretningen paa Røst blevet øde, forst
fordi et skred tog to gaarde paa østsiden, og dernæst gik
tilgrunde fire baade med folk, som skulde til eller fra Røst kirke;
disse omkom paa den grund, som nu kaldes Blodgrunden paa
nordsiden af Aafjorden.
I den italienske beretning heder det, at aarsagen til, at der
kom folk til Sandø om vinteren, var en drøm. Rimeligere er
røstværingernes beretning, at man fra gaardene paa Storfjeldet
saa, at det røg paa Sandøen, og da ingen folk fra Storfjeldet
var der, saa reiste de hen for at se, hvem det var. De var i
begyndelsen bange for at ro did, og desuden er der imellem
øerne en ikke helt ufarlig strøm.
Røstværingerne fortæller videre, at der var to lig, og de
blev begravet paa Sandøen. Mærker efter graven sees endnu,
og den ligger paa dens nordside, omtrent midt paa øen mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
