Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
872
NOIIDLANDS AMT.
stort taug, ikke forcli vi paa den maade fik det paa sin plads
igjen, men kun for at have det sikkert anbragt paa siden af
skibet, som hele tiden arbeidede voldsomt. Men det gik
alligevel saa, at det sled sig helt løst fra skibet, men blev dog
hængende i bagstavnen, da det var bundet, og saaledes trak vi
det efter os i tre dage til ingen nytte. Men vi fik det dog
tilsidst med moie og stort arbeide trukket op paa skibet. Vi
surrede det saa godt vi kunde, forat det ikke skulde slaa istykker
skibssiden, naar skibet arbeidede.
Saaledes var det vor skjæbne at ligge der paa det vide og
rasende hav uden styring og med seilene oppe for vinden;
undertiden holdt vi op i vinden, til seilene blaffede, derpaa lensede vi
afsted for vinden, idet vi mod vort ønske kom længere og
længere fra land. Jeg saa, at det var en fortvivlet reise, og jeg
kjendte vore sjøfolk, at de altid vil stille sin hunger. Efter
overveielse foreslog jeg regler og maal for brugen af det, som
var igjen af vor proviant. Til at fordele den, valgte jeg to
eller tre mand, hvilket vandt bifald hos de fleste; disse
uddelte provianten ligelig to gange om dagen og om natten;
jeg-undtog ikke mig selv fra denne regel. Saalænge vor ulykke
varede, kunde vi maaske ved disse forholdsregler fri os fra døden.
Alle var enige i dette, og det blev udført saaledes.
Jeg trak mig i ensomhed tilbage til min kahyt for bedre
at kunne overveie min elendige tilstand og min sjæls tilstand
og angre mine synder. Jeg vendte mig til Vor Herre Gud
og gav mig i hans vold. Jeg tilstaar sandfærdig, at det var
mig en stor lindring i den svære angst, som plagede mig, at
min søn, som jeg elskede saa høit, var vandret bort. Thi jeg
ved ikke, hvorledes det skulde have været muligt for mig at
holde dette ud, hvis jeg havde havt ham og skulde tænke paa,
at han maatte dø for mine øine. Til nogen lettelse i min sorg
tog jeg mig til at tænke efter og overveie, hvor skrøbelige vore
legemer er, og hvorledes store fyrster og konger, fattige og ringe,
nulevende og de, som kommer efter, alle nødvendig er
hjemfaldne til døden. Men for os kristne er det en forret at faa
del i paradisets herlighed ved Vor Herre Jesu Kristi lidelse, naar
vi sønderknuste overlader os i hans vold.
Med disse og lignende tanker flk jeg kraft, saa jeg da ansaa
det at dø som noget lidet eller som intet. Med de samme
tanker forsøgte jeg at sætte mod i den ulykkelige skare af sjøfolk,
som angrede sine synder. Jeg mærkede, at hos nogle af dem
havde mine ord gjort virkning.
Under disse omstændigheder besluttede vi, efter raad af en
tømmermand, at arbeide to latinske ror af de overflødige ræer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
