Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
NOIIDLANDS AMT.
vort tidligere ror; vi bandt den fast til den venstre skibsside ved
agterskandsen, da den laa i læ, og vi satte tilstrækkelig taljer
og taug i, og ventede saa paa, at tiden skulde komme, da havet
og vinden vilde give sig.
Den 17de december havde havet lagt sig noget, og da satte
vi ved dagens begyndelse med stor moie de to baade ud paa
det store og forfærdelige hav. Vi tog de levnetsmidler, som var
tilbage, delte dem redelig og ærlig, idet vi gav de 21, som var
i den lille baad, deres del og til de 47 deres del. Men af den
mængde vin, som vi havde, tog begge afdelinger saa meget, som
baadene med rimelighed kunde fore. Da tiden for afreisen kom,
og vi skulde skilles, kaldte jeg først til mig dem, som mest
manglede klæder, og gav til hver enkelt det, som jeg havde
tilovers af mine egne klæder. Da vi saa skulde skilles og gaa i
baadene, var vi alle meget rørte, og vi omfavnede og kyssede
hverandre, og tænkte med smerte paa, at det var rimeligt, at vi
ikke mere skulde se hverandre igjen (og det gjorde i heller ikke).
Vi reiste saa afsted ved dagens frembrud og forlod det
ulykkelige skib, som vi saa glade havde bygget med omhu,
og til hvilket jeg havde havt saa stort haab for reisen. Vi lod
tilbage i skibet 800 botte (omtrent 1 tønde) malvasir, en stor
del forarbeidet, vellugtende cyprestræ, peber og ingefær af ikke
liden værdi, desuden var der mange andre kostbare varer.
Paa den dag skiftede vi vistnok skude, men skjæbnen blev
ikke anderledes. I den lange nat, som fulgte mellem tirs
dag og onsdag, blev østenvinden og søndenvinden saa stærk, at
vore stakkels kamerater i den lille baad, som vi ikke kunde
se, blev borte for os, og vi vidste ikke, hvordan deres endeligt
blev. Da bølgerne stadig slog ind, fordi vi var overlastede, gav
vi os til, som et sidste middel, at kaste ting overbord, og for
at forlænge livet berøvede vi os det, som trængtes til livets
ophold. I den nat kastede vi for at lette baaden ud en stor
del af den mad og den vin, vi havde, og endel af vore klæder
og andre redskaber, som var nødvendige til livsophold.
Til frelse for 11 af os, som tilslut blev ilive, lod Gud i sin
naade uveiret ophore den følgende dag, den 18de; vi rettede da
kursen mod øst, idet vi mente at finde vestkysten af Irland
som nærmeste land. Men vi kunde ikke holde den kurs, da
vindene var ustadige; de kom snart fra nordøst og snart fra
sydvest; vi seilede afsted med lidet eller næsten intet haab om
at blive reddede, især da vi manglede drikke.
Nu skal der fortælles om de ulykkelige tildragelser, ved
hvilke antallet af de 47, som gik ombord i baaden, begyndte at
aftage. Ved de stød, som den ulykkelige baad havde faaet
under skibets rullen, havde den taget skade og tog vand ind,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
