- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
879

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE.

79

sluttede vi den følgende dag at reise derfra efter at have fyldt
vore fem fade med vand, optøet af sneen. Da det var gjort,
gik vi den følgende dag i baaden for paa det uvisse at søge et
andet sted, som var beboet; vi vidste intet om, i hvilken
retning vi skulde søge. Men da vi var kommen ombord i baaden,
kom vand ind gjennem alle sammenføiningerne. Da den den
foregaaende nat ikke havde været godt fortoiet, havde den slaaet
mod stenene, og var bleven læk, og sank derfor nu som bly i
dybet; vi faldt alle i vandet og maatte vende tilbage til land.

Da vi nu maatte blive paa et saa øde sted fuldt af sne,
blev vi meget fortvivlede, men ikke i den grad som tidligere,
da vi var i vor lille baad paa det aabne hav; vi mente dog, at
vort liv var blevet forlænget med nogle dage, men at døden dog
var nær. Hvad andet kunde vi tænke, da vi, svage som vi var,
laa paa et skjær, elendige, uden tag over hovedet og uden mad
at spise. Med Guds hjælp gjorde vi dog noget, som var det
sidste og det mindste, vi kunde gjøre. Vi byggede to telte af
aarerne, to kapper og seilene; dernæst tog vi ribbene og
spanterne af baaden og gjorde op ild for at varme os.

For at finde den smule mad, vi kunde, tog vi vor tilflugt
til fjæren og samlede skjæl og muslinger; af disse fandt vi
dog faa, og med dem stillede vi vor rasende hunger noget. Vi
var 13 under et telt og 3 under et andet, dels laa vi i sneen
og dels sad vi paa den, idet vi varmede os ved den svage ild.
Paa grund af det vaade beg kom der en saadan mængde røg af
veden, at vi næsten ikke kunde holde det ud; øinene og ansigtet
svulmede op, saa vi frygtede for at miste synet. Men end værre
var det, at vi var aldeles fulde af luseyngel, som vi kastede i
ilden nævevis. Sammen med os var ogsaa min skriver, og paa
hans hals saa jeg saa mange, at hans kjod var afgnaget lige til
senerne, og jeg tror, at det var den hovedsageligste grund til
hans død.

Medens vi var i denne ynkelige forfatning, døde tre af os.
Det var spaniere, kraftige og velbyggede folk. Jeg tror, de døde,
fordi de havde drukket sjøvand. Af de 13, som var tilbage,
havde ingen kraft nok til at bære de døde bort fra ilden, og de
blev liggende der tre dage og nætter. Dog fik vi dem med møie
udenfor teltet, og det var en smule lettelse.

Efter 11 dages forløb gik min tro tjener for at samle skjæl,
da der ikke var andet at finde; det hændte da, at han yderst ude
paa holmen fandt et lidet hus, bygget af træ, som det var skik
der, og rundt huset og indenfor det var der gjødsel efter kjør.
Det var tydeligt, at der nylig havde været husdyr, og at mennesker
pleiede at færdes der. Dette gav os ikke lidet haab. Vi bestemte
os til at gaa didhen for at finde ly og faa tag over hovedet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0895.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free